Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Fra venstre ses Jakob Gadegaard Bendixen fra Aarhus Sejlklub, formand for Danboat, Anders Kjøller og chef for Copenhagen Boat Show, Henrik Jørgensen. Foto: Henrik Hansen
Sejlklubber
Glade børn på Tunølejren. Privatfoto

Aarhus sejlklubbernes Tunølejr fik Danboat prisen på Copenhagen Boat Show

Danboat og Copenhagen Boat Show uddelte i Ishøj den årlige pris, der før er givet til familien Beha Eriksen og Dansk Sørednings Selskab. I år gik den til Aarhus sejlklubbernes Tunølejr. - En Tunølejr er 144 timers komprimeret glæde, siger lejrschef Jakob Gadegaard Bendixen.

Af Troels lykke |

Tunølejren er en sejlerlejr for børn mellem 8 og 20 år og afholdes hvert år den sidste uge i skolernes sommerferie. Og den er nu så populær at selv folk i bådbranchen kender den.

En stolt og glad lejrchef Jakob Gadegaard Bendixen sagde i sin takketale:

“En Tunølejr er 144 timers komprimeret glæde. Glæden ved at sejle, glæden ved at bade og glæden ved at spise 50 meter bananasplit af tagrender”.

Lejren ,der holdes i samarbejde mellem Aarhus Sejlklub, Kaløvig bådelaug, Egå Sejlklub og Solbjerg optimisterne blev i år holdt for 38. gang og Knud Nikolajsen fra Aarhus Sejlklub, der grundlagde lejren i 1981 var vanen tro med.

Aarhusisanske elitesejlere har været på lejren

Mange af de Aarhusianske elitesejlere har trådt deres barnesko på lejren og det er derfor også særligt glædeligt at en en del af disse vender tilbage og viser børnene hvad det kan føre til.

“Det er voldsomt svært at tørre grinet af ansigtet på en 10-årig optimistsejler, der lige har været ud og få en tur i en olympisk 49er,” fortæller lejrchefen Jakob Gadegaard Bendixen til minbaad.dk.

En hyldelst til sejlklubberne i Danmark

Tunølejren er meget taknemmelige og stolte over at modtage prisen og de 10.000 kroner, der følger med.

“Vi betragter det som hyldest sejlklubberne i Danmark og til alle de frivillige, der året rundt arbejder på at føre 1000 års traditioner for at sejle på havene videre” siger Jakob Gadegaard Bendixen.

content-loader
content-loader
content-loader