Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Trods fraværet i ligaen var Roskilde-sejlerne sidste år en del af Youngsters, hvorigennem de deltog i ungdommens Champions League. Foto: Frederik Sivertsen / Sejlsportsligaen

2. division: Roskilde tager sejren med 0,75 point foran WOW-kvinder

Et ungt Roskilde-hold var bedst i søndagens lette vind, hvor de efter en tæt kamp med kvindebesætningen kunne lade sig hylde som vindere af årets første stævne. Thisted snuppede bronzen.

Af Sara Sulkjær |

Efter et år på land gør det unge Roskilde-team atter sin entré i Sejlsportsligaens 2. divison. En entré, der for alvor blev indledt ved weekendens stævne i Lynæs, hvor sjællænderne lagde flot fra land. 

En samlet sejr med hele seks prikker sikrer teamet en flot comeback-sejr.

Á point lørdag

Selvom Roskilde-teamet udelukkende hentede flotte andenpladser i deres øvrige sejlads, følger kvinderne fra WOW-teamet direkte i sejlernes hækbølge.

Kun 0,75 point skiller de to besætninger, der lørdag lå fuldstændig lige på en delt førsteplads i en hård vind, der i en periode tvang arrangørerne til at forbyde sejlads med gennakker.

Søndagens lette vindforhold, hvor flere sejladser måtte aflyses, passede dog Roskilde-sejlerne bedst. En prik i dagens første sejlads var med til at sikre teamet den endelige sejr.

Unge nordjyder på tredjepladsen 

Tre unge ansigter fandt ligeledes vej til podiets tredjeplads. Her kunne besætningen, der foruden de unge sejlere bestod af en erfaren J/70-sejler, fra nordjyske Thisted lade sig hylde foran de fremmødte, blot ét point foran Skovshoved på fjerdepladsen:

- Holdet var en god kombination af kendinger og Youngsters. Den kombination første dem direkte til podiet, skriver Sejlsportsligaen på Facebook.

Se de samlede resultater fra stævnet her.

content-loader
content-loader
content-loader