Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anne-Marie Rindom tog 4. plads i Miami World Cup. Rindom havde lavt bundniveau i USA, hvor en 45. plads talte med. Foto: Sailing Energy
Kapsejlads
Anne-Julie Foght Schütt og Iben Nielsby, i 49erFX, er rykket ind i verdenseliten.
Kapsejlads
Her ses de danske 49erFX kvinder i Miami med deres træner Jena Mai Hansen.

Horsens-sejlere bedst i Miami i Laser Radial og 49erFX

Stærk afslutning med suveræn sejr i Medal Race ved World Cup Miami til Anne-Marie Rindom i Laser Radial. Foruden Rindom sluttede også Anne-Julie Foght Schütt og Iben Nielsby i 49erFX på en samlet 4. plads, foran de tidligere europamestre Ida Marie Baad og Marie Thusgaard, der tog 22. plads.

Af Troels lykke |

Rindom lå fremme som 2'er allerede ved første topmærke - og efter første omgang lå hun helt i front. En placering, som hun ikke lod sig fravriste siden. I mål var hun klart foran de nærmeste. Fremragende præstation, skriver Dansk Sejlunion på deres Facebookside.

Horsens-sejleren rykker dermed en tak frem i tabellen og slutter på en samlet 4. plads - en placering, der var det højest opnåelige i Medal Race, efter hun lørdag mistede chancen for at nå podiet.

Rindom: Super svært stævne

- Super svært stævne, men jeg lykkedes med en masse ting, skrev Rindom i en kort update før finalesejladsen.

Og svært har det været. Hendes placeringer hen over de ti fleetsejladser har svinget mellem en 1'er og to 3'ere på positivsiden og omvendt et par helt tunge placeringer som 48 og 45.. Med blot én fratrækker blev hendes 45'er kostbar i det endelige regnskab..

Anne-Marie Rindom har tidligere både vundet og hentet to bronzemedaljer ved World Cup Miami - den seneste for et år siden.

Her er slutresultatet fra Laser Radial, hvor U21-verdensmester Anna Munch slutter som nummer 40.

Schütt og Nielsby tog karrierens bedste resultat

Stævnet bød samtidig på karrierens hidtil klart bedste resultat for FX-besætningen Anne-Julie Foght Schütt og Iben Nielsby, der også sejler for Horsens Sejlklub.

I lørdagens afsluttende Medal Race for top-10 i 49erFX kom Anne-Julie og Iben i mål som 3'er. Det var nok til at avancere to pladser i tabellen - så de slutter som samlet 4'er. I øvrigt også deres højeste placering gennem hele stævnet.

Vi vandt 4. pladsen

- Vi føler, vi har vundet 4. pladsen, som var det bedste, vi kunne blive før Medal Race. Vi er simpelthen så glade, fortæller Anne-Julie i en video, hvor træner Jena Mai Hansen interviewer dem.

- Vi skulle bare ud og gi' den gas, og det får vi gjort. Det er mega fedt, supplerer Iben.

Gennem 2018 fik Anne-Julie og Iben fem placeringer mellem 13 og 16 ved topstævner, mens deres hidtil eneste top-10 placering (en 10.plads) går tilbage til VM i 2017.

Se 49erFX-slutstillingen fra Miami.

Næste store event for landsholdssejlerne bliver Princesa Sofia Cup på Mallorca i marts.

Mød sejlmagere, forsikringsfolk og desigerne til Åbent Hus hos Jakob Jensens Bådeværft

Jakob Jensens Bådeværft har fået en masse spændende personligheder til at komme forbi til Åbent Hus lørdag 23. marts. - Se også både, der har fået nyt folie på, fortæller Lars Ive fra værftet i København.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites