Gå til hoved-indhold
Test
Sessa Marine C38 er sjov at sejle, for båden bevæger sig adræt i vandet og den er let på rattet og den planer efter kun få sekunder. Fotos: Troels Lykke
Test
Test
Test
Test
Test

Luksusbåden Sessa Marine C38 får topkarakter under test på Aarhusbugten

Vi tog på vandet med Sessa Marine-sejler Tom Elert, der fortæller om båden efter to måneders sejlads i den. Motorbaadsnyt.dk testede også båden og kan fuldt stå inde for både adrætte sejlegenskaber, flot superyacht-finish på dæk og i salon, men også en indretning, der giver luft til sejlere om bord. Se fotos og video.

Af Troels lykke |

Sessa Marine har bygget veldesignede, hurtiggående både siden 1958, og det italienske værft har siden start bygget og leveret mere end 20.000 motorbåde til hele verden.

Det fik Motorbaadsnyt.dk at sande, da vi lige før sommerferien fik prøvet Sessa Marine C38. Med om bord havde vi marketing-manden Tom Elert fra Aarhus.

Han havde nemlig lejet båden i to måneder og kendte båden godt, før han i denne sommer får leveret en ny Sessa Marina 42 med flybridge.

Sejler: Høj finish

I videoen i bunden af artiklen fortæller 55-årige Tom Elert, at han har været vældig tilfreds med båden, når han har sejlet til Tunø og andre steder med hustruen og venner.

- Sessa Marine-bådene har en virkelig høj finish, jeg har set på rigtigt mange både, og Sessa Marine giver den høje kvalitet, jeg søger med gode detaljer og god stil, forklarer Tom Elert, der uddyber i video i bunden af denne artikel, hvor han viser os rundt.

Sessa Marines produktlinje spænder fra 35 til 68 fod, med eller uden flybridge, og alle med Volvo Penta-motorer med joystick eller IPS.

- Jeg har alftid haft både med Volvo Penta, forklarer Tom Elert. - De giver en god service, og motorerne er solide, siger han videre til Motorbaadsnyt.dk.

2 x Volvo Penta D4 dieselmotorer

Denne C 38-model er med 2 x Volvo Penta D4 300 HK samt joystick, bovpropel og masser af udstyr.

Den er med Alcantar- beklædning i salon og begge kahytter, køkken med ovn og køleskab samt badeværelse med separat brusekabine.

Metallic-lakering af skrog følger med til en pris på 3.250.000 kr. Denne udgave C38 med 2 x 260 HK koster fra 2.925.000 kr. 

Under testen sejlede vi 34,3 knob, men båden kan sejle 37 knob, når motorerne justeres fra instrumentbrættet, lover Niels Stielund, importør fra Dragør.

Båden er for sejlere, der er fokuseret på både design, udseende og performance.

Import: Carver Yachts Scandinavia i Dragør

content-loader
content-loader
content-loader