Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Niels Gramkov er detaljens mand, både i job og til søs, har minbaad.dk set flere gange. PR-foto

Kapsejler og bådsagkyndig Niels Gramkov til Jakob Jensens Bådeværft

Den aktive gast, der lige nu er vinder af Sejlsportsligaen, ingeniør Niels Gramkov, er med i ledelsen af Jakob Jensens Bådeværft i København.

Af Troels lykke |

Jakob Jensens Bådeværft Aps' daglig driftsleder, bådebygger Troels Bækholm, sejler mod fjerne horisonter med sin familie.

- Som fuldgod erstatning starter Niels Gramkov 1. marts hos os. Han vil sammen med Morten Halkier og Frank Petersen udgøre den daglige ledelse af værftet, forklarer Lars Ive, medejer af Jacob Jensens Bådeværft i København.

Niels Gramkov, der netop kommer fra et job hos Hellers i Kastrup, fortæller: 

- Både og sejlads har altid været en stor del af mit liv. Jeg startede, som de fleste, i Optimistjollen, gik over i kølbåde og blev fanget af matchrace. Efter mine ingeniørstudier stak jeg til søs med Nokia Sailing Team i to år på deres VO60 og ORMA60.

Regerende vinder af sejlsportsligaen

Niels Gramkov, der er tidligere dansk mester i matchrace og lige nu vinder af Sejlsportsligaen i J/70er, ville ikke på kontor, da han skulle vælge levevej.

- I stedet for at få et normalt kontorjob, fulgte jeg den maritime vej, og arbejdede med design, fabrikation og vedligeholdelse af kompositter i en mindre københavnsk virksomhed. Her var vores kunder en blanding af industri og bådejere, der alle ønskede det bedst, som teknologien kunne tilbyde.

Tidligere værftsansavarlig på Amager

De seneste år har han været værftsansvarlig på et mindre værft på Amager, og samtidig kundeansvarlig i den store tilknyttede udstyrsbutik, Hellers.

- Med Niels byder vi endnu en dedikeret sejler velkommen ombord på værftet i Nordhavnen, hvor Niels’ ekspertise vil gøre værftets faglige kunnen endnu bredere, forklarer Lars Ive.

content-loader
content-loader
content-loader