Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Se den nye X4.0 som vi har testet i denne sommer. Foto: Troels Lykke
Kort Nyt
X4.3 har solgt rigtigt godt. PR-foto
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Se den nye X4.0 og ældre X-79er hos X-Yachts i Haderslev

Som en afslutning på X-Yachts’ 40 års jubilæumsår afholdes der Åbent Hus for kunder, forhandlere og venner af huset i dagene 9. – 10. november ved værftet i Haderslev. Der vises nye og ældre modeller frem, også den restaurerede kultbåd X-79eren.

Af Troels lykke |

Udover X-Yachts salgsstab fra værftet i Haderslev, Kræn Brinck Nielsen, Flemming Ancher, Torsten Bastiansen, Kristjan Pigsborg og Birger Hansen - samt de nordtyske repræsentanter Christoph Barth og Torsten Schauer, vil man kunne finde et bredt udsnit af X-Yachts’ nøgleleverandører med en stand.

Det fortæller X-Yachts i en pressemeddelelse.

Så hvis man vil lave en god handel med en sejlleverandør, kan man komme i direkte dialog med North Sails og Elvstrøm Sails. Blandt andre.

Også til dette åbent hus forventes X-Yachts forhandlere fra nær og fjern med potentielle kunder. Velkommen i et internationalt forum!

Både, der er udstillet til dette åbent hus arrangement: X49 (49 fod), der blev søsat første gang i marts 2018 under mediernes bevågenhed.

Båden blev for første gang fremvist på Boot Düsseldorf samme år, og der var store forventninger til den – på daværende tidspunkt – tredje båd i Pure X sortimentet.

Båden vandt I 2019 Cruising World’s hæderfyldte award ”Boat of the Year, Best FullSize Cruiser”. X43 (43 fod) der har været den hidtil bedst sælgende Pure X-model.

Den vandt blandt andet den prestigefyldte pris fra Cruising World, ”Boat of the Year” i kategorien ”Best Full-sized Cruiser Under 50 Feet”.

X40 (40 fod) der lanceredes tidligt på sommeren i år, er nomineret til European Yacht of the Year 2020 i ”Performance Cruiser”-kategorien.

Verdenspressen var inviteret til testsejlads i Haderslev i juli 2019, ved hvilken lejlighed der var repræsenteret journalister fra de mest prominente bådmagasiner fra hele verden.

Modellen har således fået en rigtig flot velkomst, og værftet glæder sig til at vise den frem til udstillingen i november.

Xc 45 (45 fod), der også har vundet flere prestigefyldte priser, og som har gået igennem en omfattende opgraderingsproces fra 2019; Blandt andet ved at værftet i 2018 besluttede at ændre produktionsmetoden på alle Xcruising-modeller fra håndoplæg til en højteknologisk epoxy-infusionsproces.

Trods kvalitetsløft, er båden ikke steget i pris, tværtimod. Der foreligger med de nyeste ændringer flere alternativer for optioner, så man får rigtig meget for pengene.

Xc 38 (38 fod), har ligesom sine større søskende gennemgået en omfattende opgraderingsproces i forbindelse med X-Yachts 40 års jubilæum i 2019, og er således blevet en ny og endnu bedre version af sig selv.

Xc 38 slog benene væk under EYOTY-juryen i 2011, hvilket endte med førstepladsen, og modellen har siden begejstret tusindvis af cruising-sejlere igennem årene.

Xp 44 (44 fod) har været én af X-Yachts mest vindende kapsejladsbåde siden allerførste søsætning. Men den er ikke blot kendt for sin høje performance men også benyttet som tursejler til den sporty sejlerfamilie.

Både Xc 45 og Xp 44 har exceptionelt lækre detaljer at byde på fra interiørsiden, fortæller X-Yachts.

Se renoveret X-79er D-1

Og som ældste model, fremvises den smukt restaurerede og allerførste X-Yacht, X-79 nr 1. Båden er blevet ført tilbage til det oprindelige look som et led i jubilæumsforberedelserne for 2019.

Manden bag istandsættelsen er Birger Hansen, den ene af X-Yachts’ 3 grundlæggere.

Åbningstider begge dage, 9. og 10. november er Kl. 10 – 17.

X-Yachts byder på en let forfriskning i forbindelse med udstillingen.

content-loader
content-loader
content-loader