Gå til hoved-indhold
Havne
Foto: Visit Aarhus

Flere østjyske havne samler plastik fra havnebassinet dagligt

Plastik i havene er et stigende problem, og det mærker Kaløvig Bådelaug i Østjylland særligt. Dagligt samler personalet på havnen plastik op fra havnebassinet for at bekæmpe det voksende problem.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Hos Kaløvig Bådelaug oplever de, at der blivet smidt mere plastik i deres havn end førhen.

- Det kommer som regel fra kysten af, hvor det er plastikting, der er blæst i havet. Der er sikkert også noget, der kommer fra sejlerne, siger Allan Rundberg, der er havnekaptajn hos Kaløvig Bådelaug til TV2 Østjylland.

Det er alt fra plastikposer og emballager til havemøbler, der ender i vandet, hvor personalet på havnen dagligt samler plastik op fra havnebassinet.

Stigende problem i danske havne

Og Kaløvig Bådelaug er ikke den eneste havn med det stigende problem. I en rundspørge, som ti østjyske lystbådehavne har svaret på, svarer fire, at de samler plastik op fra vandet dagligt, ugentligt eller op til flere gange om ugen.

Plastikken er også et problem for bådene. For hvis plastikken kommer ind i skruen på en båd, kan det betyde, at bådene ikke kan komme i havn selv, og derfor skal have ekstra hjælp.

Kaløvig Bådelaug bruger forskellige redskaber og hjælpemidler til at fange plastikken med.

- Vi får udleveret flere hundrede havaffaldsposer fra Forsvaret, som vi deler ud til vores medlemmer, så de kan samle plastikaffald op, når de sejler ud. De bliver revet væk hvert år, siger Allan Rundberg.

Otte millioner tons

Det er ikke kun i de danske havne, at plastikproblemet er stort, men også globalt.

- Man mener, at der er omkring otte millioner tons plastik i havet. Det svarer til, at vi cirka har en lastbil fuld af plastik, der smider det ud i vandet hvert minut, fortæller Signe Brokjær, der er mikrobiolog ved Aarhus Universitet og projektkoordinater for Hovedet i Havet.

Kilde: TV2 Østjylland

content-loader
content-loader
content-loader