Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Brolukninger skal tage hensyn til sejlerne, lyder det fra Dansk Sejlunion. Her ses Kronprins Frederiks bro. Foto: SørenWesseltoft

Kronprins Frederiks Bro skærer ind over sejlsæsonen - Dansk Sejlunion sender høringssvar

Broarbejde på Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund rammer sejlsæsonens sidste del. Lukningen bør udskydes, opfordrer Dansk Sejlunion i et høringssvar. Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund står foran 12 ugers lukning fra 23. september.

 

Af Troels lykke |

Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund står foran 12 ugers lukning, så den aldrende bro fra 1935 fremover vil få fjernstyret sin broklap fra København, fortæller Dansk Sejlunion i en pressemeddelelse.

Renoveringen har planlagt opstart mandag den 23. september – på et tidspunkt, hvor sejlsæsonen fortsat er i gang. Lukningen vil derfor påvirke sejladsmulighederne ind og ud af Roskilde Fjord.

"Dansk Sejlunion har naturligvis forståelse for, at den gamle bro skal renoveres og driften effektiviseres, men vi må på det kraftigste opfordre til, at dette ikke sker i sejlsæsonen. Sejlerne i fjorden vil i disse perioder være spærret inde (eller ude), og det må ikke ske i så lange perioder i sæsonen," skriver Dansk Sejlunion i et høringssvar til Vejdirektoratet.

Rammer sejlere, turister og byliv

Dansk Sejlunions direktør Christian Lerche uddyber:

"Begrænsninger af for fritidssejladsen rammer ikke kun sejlerne. Også turisme, havne og byliv bliver påvirket negativt. Alt dette må rimeligvis også tænkes ind, når man planlægger broarbejder med lange lukningsperioder til følge."

"Det, håber vi, at Vejdirektoratet vil have forståelse for. Ikke kun i det konkrete renoveringsprojekt i Frederikssund – også i andre fremtidige projekter," siger Christian Lerche.

Se Dansk Sejlunions høringssvar HER

content-loader
content-loader
content-loader