Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Ikke alle var klar til at bomme på denne hollandske båd, hvor Lars Hendriksen ikke er om bord. Fotos: Fremantle Sailing Club.

Hendriksen fra Drage-VM: Crash tack blev starten til deroute

Sejladsen efter tyvstartede Lars Hendriksen med hollandsk båd. Nu er en podieplacering meget teoretisk før sidste sejlads i Fremantle onsdag. Nyt interview fra down under.

Af Troels Lykke |

Lige nu fører tyrkisk båd VM i Drage med to britiske besætninger lige efter, mens Lars Hendriksen, som minbaad.dk følger, nu er rykket ned på en samlet 6. plads.

Det var nemlig ikke Lars Hendriksens dag, ej heller hele den hollandske båd NED 412, hvor Rungsted-sejleren er taktiker for erhvervsmanden og Vendée Globe-sejleren Pieter Heerema.

Tirsdagen startede ellers godt med en kanon start i første sejlads for den hollandske båd. Lars Hendriksen forklarer:

- The Doctor (stærk vind, red.) var slået igennem cirka 30 minutter før start, og den har en tendens til at være mere mod højre, lige når den slår igennem. Det holdt også stik i dag. Derfor startede vi på den sidste trediedel mod venstre for at få glæde af venstredrejningen, der var i vente. Den kom, og vi var med helt fremme blandt top-5-bådene, indleder danskeren sin forklaring og fortsætter.

Crash tack for at undgå kollision

- Desværre havde vi en misinformation mellem mig og skipper, så da vi slog, var det meningen, at vi skulle gå lige bagom den luv båd. Vi endte med ikke at kunne gå bagom, men heller ikke foran og måtte lave et crash tack (vending, red.) for at undgå kollision. Det blev starten på en deroute i sejladsen, for ham vi forsøgte at gå bagom holdt på ud over layline og mere til, fortæller Lars Hendriksen.

14-15 m/sek. i Fremantle er en udfordring for en tung Drage. 

Kom til kort i 15 m/sek. - båden kunne ikke 'gå'

- Det duer ikke at forsejle sig i Dragen, specielt ikke når det blæser omkring 12 m/sek. Vi kom til topmærket som 7'er og vandt lidt på lænseren. På det næste opkryds øgede vinden til 14-15 m/sek., og her kom vi til kort, for vi kunne ikke få båden til at "gå". Dét, at vi ikke har fået sejlet inden stævnet i den kraftige vind, kostede os dyrt, og vi endte i mål som nummer ni.

Satsede hele butikken i næste start - blev til dyr tyvstart

- I den næste start satsede vi hele butikken på at vinde læ ende af linjen. Jeg var sikker på, at det var rigtigt at hugge helt til venstre, og vi kæmpede om pladsen med TUR 1212, som også ville have læ ende af linjen. Desværre var vi for ivrige eller satsede for meget? Under alle omstændighedder passerede vi linjen tre sekunder før start og indkasserede et UFD, altså en tyvstart. Så løbet er kørt for en podieplacering for os med mindre, at nogle af dem foran os virkelig kvajer sig i morgen. Uanset hvad går vi ud og kæmper for bedst mulige placering i morgen. Vores udgangspunkt er, at vi nu ligger nummer seks, lad os se om vi måske kan ende i top-tre.

Resultatliste

Japansk båd med udfordringer. Båden styres af den tidligere America's Cup-sejler og matchrace-legende Peter Gilmour fra Australien. Trioen, der også tæller Yasuhiro Yaji og Sam Gilmourer, er lige nu nummer fire.

Mød sejlmagere, forsikringsfolk og desigerne til Åbent Hus hos Jakob Jensens Bådeværft

Jakob Jensens Bådeværft har fået en masse spændende personligheder til at komme forbi til Åbent Hus lørdag 23. marts. - Se også både, der har fået nyt folie på, fortæller Lars Ive fra værftet i København.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites