Gå til hoved-indhold
Martin Nielsen har søsat virksomheden Båd-Manden.dk, der skal servicere sejlere på nettet, værkstedet og i havn. Foto: Båd-Manden.dkUdstyr
Martin Nielsen har søsat virksomheden Båd-Manden.dk, der skal servicere sejlere på nettet, værkstedet og i havn. Foto: Båd-Manden.dk

Ny udstyrsforhandler i Danmark: Det har været for nemt at drive webshops

Efter over ti år i bådbranchen går Martin Nielsen nu sine egne veje med Båd-Manden.dk. Erfaring og løbende kurser skal sikre kunderne den bedste hjælp fra køb til montage.

Af Sara Sulkjær |

Tænd computeren, hop ind på én af de mange marinewebshops og placer din ordre. Det tager i dag ikke lang tid at få sendt et produkt mod hjemmet.

Også for online-butikkerne selv er nethandlen uhyre let at gå til. Det mener i hvert fald Martin Nielsen fra Odder. Han har netop har startet webshoppen Båd-Manden.dk:  

- Dér, hvor jeg ser min plads i branchen, er, at det efter min mening har været for nemt at drive webshops, forklarer den selvstændige forhandler til minbaad.dk. 

Vil rådgive kunderne 

Telefonen er derfor åben hos den østjyske sælger, der gerne rådgiver om såvel valget af produkter som installationen af disse. 

Det er langtfra første gang, at Martin Nielsen agerer ekspert i telefonen. I over to år var han i røret som fagmand hos det nu lukkede ShipShop.dk, ligesom han tidligere har otte års erfaring fra AFI Marine. 

På CV'et står ligeledes kurser i de nyeste produkter, der kommer fra alle de kendte danske kataloger samt flere udenlandske.  

- Hvis der er specialvarer, reservedele eller på anden måde noget, som ikke er på webshoppen, skaffer jeg det, lover Martin Nielsen, der desuden kan kalde sig autoriseret Honda- og Vetus-forhandler.

Værksted og montage 

Ikke kun den telefoniske kontakt med kunderne bliver en central del af den nye forretnings DNA. 

På det tilhørende værksted vil der være rig mulighed for at få monteret det købte grej, ligesom Martin Nielsen også selv hjælper sejlere på havnen.

Med bådhaller, der kan rumme fartøjer op til 30 fod, samt 4x4-bådtrailere er det ligeledes muligt at få transporteret, opbevaret samt forårsklargjort og serviceret båden.

Tjek den nye danske udstyrsforhandler her.

Vegvisir Race er ikke en del af årets Dansk 2Star-serie

Dansk 2Star har fjernet den udfordrende kapsejlads fra 2019-programmet. Manglende opbakning fra sejlerne og et vanskeligt målerarbejde har ført til beslutningen, som ærgrer Morten Brandt, stævneleder i Vegvisir Race.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Designer Stefan Qviberg nåede ikke at få hyldest for Arcona 435

I november døde den dybt respekterede Arcona-designer Stefan Qviberg i en alder af 69 år. Han nåede derfor ikke at opleve, at Arcona 435 fik prisen European Yacht of the Year 2019. Vi taler her med mr. Arcona, Torgny Jansson, der forklarer, hvad man nu gør med båddesignet fremover.

Links til andre sites