Bornholmerfærge påsejler sejlbåd - én sejler i vandet
Fredag formiddag kolliderede hurtigfærgen Express 1 og en polsk sejlbåd nær den danske ferieø. Sejler måtte reddes op af Østersøen.
En af verdens største hurtigfærger, Express 1, der sejler mellem Rønne og Ystad, skød fredag en så god fart, at det ikke lykkedes at undvige en polsk sejlbåd tre kilometer fra Rønne Havn.
Klokken 10.45, kort efter at færgen havde kastet fortøjningerne på Bornholm, kolliderede de to fartøjer på Østersøen.
Redderi berørt af uheldet
De tolv lystfiskere, der befandt sig ombord på sejlbåden, kunne dermed se, hvordan den 112 meter lange færge, der fuldt lastet kan sejle 36 knob, kom alt for tæt på deres fritidsbåd.
Èn af de ombordværende blev skubbet i vandet, mens de øvrige havde held til at holde sig ombord under sammenstødet:
– Det er altid noget, man bliver meget berørt af, når der er den her type af hændelser, fortæller Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen, til Bornholms Tidende.
Sejler på sygehus
Den overbordfaldne blev efterfølgende reddet op af vandet og bragt til sygehuset på Bornholm, hvor det tilsyneladende kan konstateres, at han slipper skadesfri fra ulykken.
Det er endnu uvist, hvad der var årsag til uheldet.
Kilde: Bornholms Tidende