Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
De fleste sejlere kæntrede under lørdagens hårde vejr. Foto: Mikkel Mogensen.
Kapsejlads
Foto: Mikkel Mogensen.
Kapsejlads
Foto: Mikkel Mogensen.
Kapsejlads
Foto: Mikkel Mogensen.
Kapsejlads
Foto: Mikkel Mogensen.

Kæmpe Sailextreme-stævne 2019 i Kerteminde præget af hårdt vejr og tæt kamp

I weekenden var 400 af landets jollesejlere atter til Sailextreme i Kerteminde. Et stævne, som har 20 år bagen, med deltagelse fra hele landet samt de nærmeste nabolande. Mange sejlere måtte en tur i vandet, da lørdagen bød på hårdt vejr. I følgebåde var flere søsyge.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Lørdag-søndag den 8.-9. juni kunne man fra Nordstranden i Kerteminde følge sejladser på fem baner, hvor nogle kommer ret tæt på stranden fortæller stævneleder Bo Anker Schou fra Kerteminde Sejlklub.

Blandt de inviterede klasser var Opti A, B og C, Europajoller, Laser, Laser Radial, Laser 4.7, Zoom 8, FevaRS Tera, 29'er, A-Cat, Contender og Yngling.

Lørdag var for alle baneområder præget af rigtig hård vind. Og mange sejladser var aflyste, så flere af de 125 frivillige fra den fynske klub kunne tage en slapper. Men på E-jollebanen blev der sejlet.

17 m/sek. i pustene - flere var søsyge på følgebådene

Sejler Mikkel Mogensen fortæller.

- Jeg var selv på måltagningsbåden på Europajollebanen, hvor der blev målt op til 15-17 m/s i pustene og 11-12 m/s i middelvind.

Det var da også flertallet der måtte en tur i baljen, hvor også flere hjælpere fra officialsbådene blev sejlet ind med søsyge.

Andendag havde vinden lagt sig noget mere, og var præget af vind mellem 6-8 m/s om formiddagen, mens den faldt til 3-4 m/s senere på dagen.

Tæt kamp

For europajollerne var stævnet årets sidste udtagelsesstævne forud for sommerens internationale stævner, og sejlerne gik til den, hvilket resulterede i et tæt løb.

Det var spændende helt til slut, da nummer 1, 2, 3, 4 og 5 lå med kun 3 point mellem sig inden anden sidste sejlads.

Oliver Ørting, Præstø Sejlklub, vinder europajollefeltet foran Anna Livbjerg fra Kaløvig Bådelaug. Jonas Ullmann, Sletten Bådeklub, tager bronze.

Se alle resultater fra Sailextreme her.

content-loader
content-loader
content-loader