Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Kulttræner Jørgen Ring og besætning tog 5. plads ved Yngling VM i USA

Yngling VM på Lake Michigan i USA havde to danske hold med. De sluttede på hhv. en 5. og en 9. plads. Rapport fra Ynglingeklubben, hvor senior-skipper Jørgen Ring også satte førstepladser ind med Jens Zacho og Amalie Hallager.

Af Troels lykke |

Stævnet  på Lake Michigan i det nordlige USA bød på smukke omgivelser, men med skiftende vindforhold, som satte krav til sejlernes taktiske evner.

Sejladserne blev alle sejlet i let luft, og i nogle af sejladserne samtidig store dønninger, fordi der havde været vind i den anden ende af den store sø.

Sheboygan Yachtklub var vært for stævnet, og leverede et flot stævne, som desværre ikke fik så stor tilslutning fra andre lande end USA.

Det skyldes naturligvis de ret store omkostninger der med at deltage der. De to danske besætninger lejede amerikanske ynglinge, men sejlede med egne sejl.

22 Ynglinge kæmpede

Der blev i alt afholdt 10 sejladser i dagene fra 26. juni til 2. august, hvor 22 både stillede til start.

Det stod klart fra starten af stævnet at den Hollandske besætning var kommet for at tage guldet med hjem – og de sikrede sig 4 første pladser i alt.

De mødte op til stævnet medbringende egen båd, som var transporteret over Atlanterhavet, derefter med godstog til Chicago, og på trailer til Sheboygan.

5. plads til Ring og besætning

Nummer 2, 3 og 4 blev DEN 111, Team Yeti, Jørgen Ring, Jens Zacho og Amalie Hallager var med i kampen om topplaceringerne og sluttede af med som nummer 5.

Det lykkedes også den danske besætning, DEN 111, at tage både en første- og andenplads i løbet af de fem dage på vandet.

Den anden danske besætning, DEN 196, klarede sig også flot og afsluttede dette års VM med en 9. plads i skarp konkurrence med både USA 476 og USA350, der alle lå meget tæt inden for blot tre point.

Resultatliste

content-loader
content-loader
content-loader