Gå til hoved-indhold
Tur
Tur

Erik Aanderaa - en norsk viking der i januar sejlede 200 sømil fra Norge til Shetlandsøerne

No bullshit - just sailing, siger Erik Aanderaa, der sejler Contessa 35 med remdrevet autopilot. Han blev udfordret af den anden singlehandsejler Sigurd Utbjoe (Luffe 44-sejler) til at krydse Nordsøen for at opleve festivalen Up Helly Aa på Shetland. Begge tog turen fra Haugesund i hver sin båd i 17 m/sek.

Af Troels lykke |

Her ligger Haugesund og Shetlandsøerne.

Sigurd Utbjoe, som sejler en Luffe 44 brugte 29 timer over Nordsøen, mens Erik Aanderaa i Contessa 35 brugte 32 timer, det er fire timer hurtigere end beregnet for den 200 sømil iskolde tur, hvor sneen først skulle fejes af dækket.

De to sejlere ankom til Lerwich på Shetlandsøerne, hvor den lokale sejlklub tog imod dem. Til Seilmagasinet fortalte Erik Aanderaa i januar: 

– Det gik over al forventning. Det var hårdt, men jeg frygtede, at det skulle blive værre, sagde han på mobilen.

Sigurd Utbjoe og Erik Aanderaa havde vind på mellem 15 og 17 m/s under hele overfarten. Bølgerne var på 4-5 meter.

Og der er tilmed flere kræfter i vinden om vinteren end om sommeren, skriver det norske magasin.

Måtte lænse båd for 200 liter vand 

– Bølgerne brød og slog ind over cockpittet, og der kom store mængder vand ind gennem lugen. Jeg forsøgte at holde den lukket, men måtte op i cockpittet af og til, fortæller den kendte sejler, der laver fantastiske videoer. 

Sigurd Utbjoe fik en hårdere tur end Aanderaa. Autopiloten svigtede, og han måtte undervejs håndstyre de sidste 14 timer i cockpittet i isende kulde før målet i Shetlandsøerne. Han var iført en overlevelsesdragt.

content-loader
content-loader
content-loader