Gå til hoved-indhold
Udstyr
Udstyr

Miljørigtige påhængsmotorer fra Mercury - med 123 cc yder ny gasmotor 5 hestekræfter

En af årets store nyheder er en påhængsmotor med propangas som drivmiddel. Denne motor udleder op til tredive gange mindre miljøskadelige stoffer i forhold til tilsvarende benzinmotorer.

 

Af Troels lykke |

I en årrække har Mercury udviklet og leveret batterimotorer under navnet Motorguide. En motortype, der primært benyttes til støjsvag trolling, hvor farten skal være jævn, rolig og støjsvag.

Nu er turen så kommet til gasdrevne påhængsmotorer, fortæller importør Jørgensen & Dahl i Greve Marina.

Propangas er et rent drivmiddel

Propangas er et relativt rent drivmiddel, og som introduktion har virksomheden valgt at lancere en 5-hestes påhængsmotor.

Mercurys nye gasmotor, der med 123 cc yder 5 heste, er først og fremmest målrettet brugere af mindre både som f.eks. joller og gummibåde samt mindre sejlbåde med behov for sikkerheden i form af en motor, hvis vinden skulle lægge sig.

Ydermere henvender motoren sig til campingfolket, der ynder at medtage jollen til hobbyfiskeri undervejs.

Gas kan også bruges til optænding af grillen

Gasflasken er allerede pakket med, og kan derved benyttes både til jollens fremdrift såvel som til optænding af grillen efterfølgende. 

Motoren kan opleves på den kommende bådudstilling, Boat Show 2019, i Fredericia den 22.-24. februar og 28. februar - 3. marts, stand nr. A1108.

Fakta:

Drivmiddel: Benytter alm. standard campinggas

Sikring: Automatisk lukkeventil når motoren slukkes

Vægt: Letvægter - blot 27 kg

Miljøvenlig, ECO venlig i forhold til tilsvarende benzin model:
56 % mindre CO udledning
30 % mindre HC & NOx udledning
15% mindre CO2 udledning

Størrelse: Leveres i 15", 20" og 25" længde

Modeller: Leveres som standard model & sejlbådsmodel

Fordele: Gas forbliver friskt, også ved lang tids opbevaring
Støjsvag motor i forhold til benzindrevet model

Rækkevidde: Omtrentlig ved 10kg tank: Ca 10 timers fuld gas, 22 timer ved halv gas

Slagvolumen: 123 cc

Køling system: Vandkølet

Leveringsklar: Fra sommeren 2019

Pris: Oplyses på stand A1108 på Boatshow 2019

content-loader
content-loader
content-loader