Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Om beskatning af udlejning af både og biler lyder det fra ekspert. - Det er et fremragende regelsæt, som helt sikkert vil blive opfattet som både attraktivt, enkelt og rimeligt. Foto: Troels Lykke

De første 10.000 kr. i udlejningsindtægter fra både er nu skattefrie

Derefter skal der betales skat af 60 procent af den udlejningensindtægt der overstiger 10.000 kr., sådan lyder de nye skatteregler for privates deleøkonomiske aktiviteter for biler og både. Opdateret kl. 16.37.

Af Troels Lykke |

Reglerne for dem der udlejer biler gennem GoMore eller både gennem Boatflex - eller tilsvarende platforme eller som periodevis udlejer den campingvogn er blevet ændret.

Tidligere var det sådan, at overskud ved sådanne aktiviteter var skattepligtige i sin helhed.

Altså uden nogen form for et skattefrit bundfradrag som det kendes fra fx boligudlejning via Airbnb. Og overskuddet skulle tilmed opgøres efter en kompliceret regnskabsmetode, skriver avisen.dk.

Med tilbagevirkende kraft

Efter de nye regler – som blev vedtaget lige før jul – er de første 10.000 kr. af indtægterne ved sådanne udlejningsaktiviteter helt skattefrie.

Af den overskydende del skal der kun betales skat af de 60 procent. De sidste 40 procent er et skønsmæssigt fradrag, der skal dække udgifter og værditab ved udlejningen.

De nye regler har tilbagevirkende kraft til 1. januar 2018.

Revisor: Et fremragende regelsæt

I en kommentar til de nye regler, siger chefkonsulent i revisions- og rådgivningsvirksomheden BDO, Henning Boye Hansen:

”Det er et fremragende regelsæt, som helt sikkert vil blive opfattet som både attraktivt, enkelt og rimeligt. Og det er helt afgørende forudsætninger for, at borgerne – i dette tilfælde udlejerne – efterlever dem.” 

Det der pointen i den nye lov er at, udover bundfradraget, skal du ikke dokumentere dine driftsudgifter til båden, hvilket er en klar forenkling.

Kilde. avisen.dk

content-loader
content-loader
content-loader