Bojsen-Møller tog bronze ved FD-EM i Ungarn - gasten Jens er helt færdig
- Vi slutter med bronze, og selvom det er lidt irriterende, synes vi alligevel at vi har sejlet rimeligt. Ungarn vinder, men det været en stor fornøjelse at sejle sammen igen efter 26 år. FD’en er en temmelig fed båd, især på skæring i luft, fortæller Jens Bojsen-Møller.
EM Flying Dutchman 2019, Balaton søen, Ungarn, dag 5, gast Jens Bojsen-Møller giver slutrapport:
Løj nordlig vind og ekstremt springende. Rigtigt Balaton vejr. Oplægget var at vi skulle blive 3 eller bedre for at nå sølvmedaljerne mens GER 202 (Borowski brødrene) skulle være dårligere end 6.
Vi kunne ikke blive dårligere end 3 samlet så det handlede bare om at komme fremad.
Sort flag i starten, men vi havde en god pejling på linien og startede i første række.
Vi var enige om at vi gerne ville til højre, og selvom der var en lille læ fordel, startede vi midt på linien til luv for tyskerne. Kom godt af sted og slog til højre foran feltet.
Det skulle vi nok ikke have gjort da venstresiden så kørte. Heldigvis var tyskerne også slået under os og vi havde i det mindste kontrol over dem.
Vinden var super springende og vi vendte en masse gange opad krydset. Kom rundt topmærket som ca 10 med tyskerne langt efter.
Fik taget lidt både gennem resten af sejladsen, men frontgruppen var stukket af så 6 i mål. Desværre ikke nok til at avancere samlet.
Så vi slutter som nummer 3, og selvom det er lidt irriterende, synes vi alligevel at vi har sejlet rimeligt. Ungarn vinder og altså tyskerne nummer 2.
I hvert fald har det været en stor fornøjelse at sejle sammen igen efter 26 år. FD’en er en temmelig fed båd, og ikke meget slår den på skæring i luft. Eller på kryds for den sags skyld hvor hele stævnen er ude af vandet…
Jeg ved ikke med Jørgen, men jeg er HELT færdig i kroppen efter 9 pænt lange sejladser på 4 dage hvoraf de 6 var i luft…
Mange hilsner fra Balaton
Jørgen og Jens FD DEN21
Resultater her: https://www.fdeuro2019.com/results
Følg stævnet her: https://www.facebook.com/spartacusvitorlasegylet