Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Jørgen og Jens Bojsen-Møller får enten sølv eller bronze ved FD-EM

Vi ligger tre i stævnet og kan ikke blive dårligere. Vi kan nå andenpladsen i morgendagens sidste og eneste sejlads så det er målet, fortæller gast Jens Bojsen-Møller, der ikke faldt i vandet i dag fra FDeren.

Af Troels lykke |

EM Flying Dutchman 2019, Balaton søen, Ungarn, dag 4. Jens Bojsen-Møller forklarer, hvor han gaster for Jørgen Bojsen-Møller:

Der var lovet løjt vejr og det havde vi set frem til eftersom vi har kæmpet lidt med farten i brise. Men gode gamle Balaton diskede op med ekstremt springende (retning of styrke) brise mellem 6 og 12 m/sek., da vi sejlede torsdag. 

Vi kom nogenlunde afsted i første sejlads, startede i læen, slog, og havde hele feltet i vinduet, men opad krydset kørte højresiden i et stort vindspring og vi var ca. 12 ved toppen.

Gav gas nedad skæresiden og rundede bunden som 6er. Kæmpede lidt med farten opad bakke og 7 i mål.

Slap mirakuløst for at kæntre i instant skralder

Anden sejlads kom vi dårligt afsted på midten af linien, og her blev vi ramt af en instantan skralder så båden væltede nedover os.

Vi slap mirakuløst for at kæntre helt, - fik lavet en vandstart mens andre kæntrede omkring os..  rundede anden top som ca. 10er, og valgte skærestrategien på lænseren og fik virkelig sendt båden.

Fik det timet perfekt med vindspring, kørte uden om det meste af feltet og rundede bunden som toer. Brede smil. 3 i mål.

Sidste sejlads havde vi lange arme og var kolde, men det gjaldt vist for hele feltet. Vi kæmpede lidt med farten, men sejlede en 7er hjem.

Er på 3. plads - kan nå 2. plads

HUN70 sejlede igen godt og er nu sikre på at vinde stævnet. Borowski brødrene (GER202) ligger foran med 4 point, og samlet #2.

Vi ligger tre i stævnet og kan ikke blive dårligere. Vi kan nå andenpladsen i morgendagens sidste og eneste sejlads så det er målet.

Vejrmelding igen løjt vejr så vi håber på at det passer i morgen. Der var ingen badning i dag… det hjalp at få skiftet trapezkrogene. 

Mange hilsner fra Balaton

Jørgen og Jens FD DEN21

Resultater her: https://www.fdeuro2019.com/results

Følg stævnet her: https://www.facebook.com/spartacusvitorlasegylet/

content-loader
content-loader
content-loader