Quantcast
Gå til hoved-indhold
Tur
Emil og Laurits med de cubanske optisejlere. Glade sejlere efter en god sejladsdag. Foto: Anders Liebst.
Tur
Det kan godt være der er en vis sprogbarriere når man er 13 og 11 år, men med fagter og kold sodavand klares den alligevel. Privatfoto.
Tur
Kig godt på båden. Den ville ikke have overlevet forårsoprydningen i nogen som helst dansk sejlklub. Privatfoto.
Tur
Præcis som i Hellerup, har man her en stor hal til opbevaring og reparation. Privatfoto.
Tur
Ord er unødvendige. Privatfoto.
Tur
46 fod, to skrog og to familier set oppefra. Privatfoto.
Tur
Vinderen af stævnet i midten. Deres klart største talent. En serie på 1-2-1-1, vel at mærke med et sejl uden sejlpinde. Ægte sejlerglæde er ikke afhængigt af hvor højt sejlnummeret er. Privatfoto.
Tur
Emil fik lov at sejle i den "nyeste" jolle. Privatfoto.
Tur
Laurits i F5. Privatfoto.
Tur
Vi havde gear med hjemme fra eget skur. Tov, tape og grej af enhver art. Privatfoto.
Tur
Trænere og hjælpere er der mange af, men som billederne viser med al tydelighed, savnes nyere grej i den grad. Privatfoto.
Tur
Et fitnessrum er ikke nødvendigvis et fancy lækkert lokale med løbebånd og stangsmarte maskiner. Hvor mange danske sejlklubber råder lige over eget træningsrum. Privatfoto.

Solrød Strand-familier søger donation af Opti-grej til cubansk sejlerskole

To sejlerfamilier fra Solrød Strand lejede i vinter en stor katamaran i en måned Cuba. Et møde med en cubansk sejlskole med unge Opti-sejlere efterlod et stort indtryk, og nu samler familierne grej ind til de cubanske sejlere. Læs flot beretning og se fotos.

Af Maria Ravn Jürgensen |

Fire voksne og seks børn mellem 8 og 13 år, hvoraf alle er sejlervante, og to af drengene er nyoprykkede Optimist B-sejlere, Laurits og Emil Liebst. Familierne besluttede at finde en Optimistjolle på Cuba, leje den og tage den med rundt på sejlturen.

Det fortæller flerskrogsejler og familiefar, Anders Liebst, fra Solrød Strand i denne artikel.

Her kommer en historie, der handler om sejlsport, rummelighed, bureaukrati, sejlerglæde, sportsmanship, meget gamle joller og en ærefuld hilsen til Sailing Aarhus.

El Señor President

Der blev formuleret og skrevet til flere mailadresser, og efter at have skrevet til det cubanske Optimistjolleforbund kom der et meget venligt og positivt svar fra selveste præsidenten for det cubanske sejlforbund Eduardo Espinosa.

Señor Espinosa meldte tilbage, at han meget gerne ville hjælpe os med at låne en Optimistjolle.

Præsidenten fortalte, at lige ved siden af charterbåds-havnen ligger elitecentret for Cienfuegos-provinsens sejlere, og at han ville sætte os i kontakt med personalet og arrangere et udlån. Præsidenten tilbød endda at være der for at koordinere og så videre.

Cadeau til Sailing Aarhus

Uden at spørgsmålet blev stillet, forklarede Espinosa, at det var en ære for ham at hjælpe os. Cuba havde for første gang i mange år haft deltagere med til VM i sommeren 2018 i Danmark, hvor en Finnjolle og en Laser Radial fra Cuba fik lov at stille op.

Han var yderst taknemmelig for den støtte, han havde fået af arrangørerne i Aarhus med lån af både, transport, indkvartering, og det var en måde at give lidt igen på.

Når vi så tilfældigvis får andel af det arbejde, der blev gjort i Aarhus i 2018, så bliver vi her nødt til at sige tak til Sailing Aarhus og specifikt til de personer, der hjalp cubanerne til deltagelse. I kan vide jer sikre på, at der ude på kloden er stor taknemmelighed for jeres indsats.

De to cubanske deltagere i Finnjollen og Laser Radialen stammer i øvrigt begge fra netop det sejlsportscentrum, der ligger i Cienfuegos.

Ingen jolle

På trods af forberedelser, mails og kontakter lykkedes det desværre ikke at få lov til at låne en jolle med på tur. Det er ikke bare sådan lige på Cuba. Alle både er registrerede, også Optimister, og det ville kræve en godkendelse af den øverste havnemyndighed i Havana at få lov at tage en Opti-jolle med ombord.

Alt dette foregik henover juledagene, og vi måtte desværre droppe tanken om at få en jolle med på turen.

Da det ikke kunne lade sig gøre, blev vi enige med sejlsportscenterets leder om, at vi skulle lave et lokalt ministævne med deltagelse af centerets aktive sejlere og Emil og Laurits.

Elitesejlsport på cubansk

Hav in mente at Cuba er et kommunistisk/socialistisk land, der efter bedste sovjetisk model naturligvis opdyrker elitesport systematisk.

På trods af det er definitionen af et 'centro de alto rendimiento' - altså et highperformance center - på Cuba også en anelse anderledes, end hvad vi her i landet umiddelbart forestiller os. Både på godt og ondt. 

På den ene side er der meget langt fra faciliteter som i f.eks. Kerteminde og Aarhus til det, der mødte drengene på Cuba, men på den anden side var der det, der skulle være: En bådplads, et stort værksted, et fitnessrum og i øvrigt adskillige fastansatte trænere og teknisk personale.

Kostskole

Samtidig viser det sig at være meget mere intensivt, end hvad vi normalt kender til. Det er en kostskole for henholdsvis roning og sejlsport. I alt 43 børn mellem 11 og 17 år, hvoraf 28 er på sejlsportslinjen.

17 piger og 11 drenge, provinsens stærkeste talenter, flankeret af i alt 11 statsansatte voksne: Trænere, lærere, kokke etc. Alle går i skole frem til klokken 14.00 hver dag, og om eftermiddagen er der så træning frem til solnedgang.

Som tak for at måtte være med havde vi taget en stribe aflagte sejl og en pose med diverse tilbehør med. Alt sammen grej, som i Danmark har lav værdi, men for en cubaner med varemangel, embargo og en lille økonomi betyder rigtig meget.

Et 'nyt' gammelt sejl

Da vi gik herhjemme og pakkede, rodede vi med de gamle sejl, der nu engang ligger i skuret, og der stod vi med et ældre sejl, og Emil sagde, at det var for gammelt at tage med, det ville de ikke kunne bruge. Men der tog han fejl. Det gamle sejl ville uden tvivl have været det bedste, de havde i hele flåden.

Og når vi så stod med et UK-sejl fra 2016, der sidst sejlede nordisk mesterskab, og et to år gammelt Red J-Sail, kapsejladsmæssigt outdated med danske øjne, men for denne sejlklub er det som at få splinternyt grej.

Gaverne blev måbende tilset, og cheftræner Pedro rullede nænsomt sejlene sammen, og lagde dem på øverste hylde, mens han sagde "only for competition" med dirrende begejstring i stemmen.

Han fortalte om de årlige cubanske mesterskaber, som er det store punkt i hans kalender, hvor de 4-5 bedste fra hver provins deltager, og hvor hans bedste kort til næste mesterskab så helt sikkert skal sejle med danskdesignet UK-sejl.

En ubeskrivelig tilstand

Emil og Laurits fik en masse high fives, og vi gik til vandkanten, hvor hele jolleparken allerede var rigget op, og her skal I se. Hvis vi tager den dårligste af alle klubbåde, man vil kunne finde nede i hjørnet af en kvalt provinssejlklub i Danmark, så vil den stadig med afstand være i bedre stand end den bedste af de joller, der mødte os her.

Man kan misunde dem livsglæden og det dejlige vejr, der hver dag hersker, men man må samtidig unde dem noget bedre grej, end det vi så og sejlede i. 

Det flytter dog ikke ved sejlerglæden og motivationen, og cheftræner Pedro fortalte, at der findes 11 Winnerjoller på Cuba, desværre ingen af dem i hans klub.

Ingen sejlpinde - ingen problem

Vi fik sejlet fire gode sejladser. Femten Optimister, tre windsurfere, to cadet-joller og lidt andet - der er plads til det, der kan sejle. Vindmæssigt var det en lidt speciel dag.

Der blæser overvejende en østlig ret hård vind i hele Caribien på det tidspunkt af året, men netop denne lørdag var vejret præget af et lavtryk over Florida, hvilket betød uvant springende og let vind.

Faktisk meget 'danske' sommerforhold. Temperaturen på dagen var også faldet til iskolde 23 grader, mod 28 normalt, men det er jo også på Cuba vinter i januar.

På Optimistbanen kunne de to danske drenge faktisk følge rimelig godt med. Laurits fik en prik og Emil en tredje som bedste placering. Det skal her tilføjes, at den bedste cubanske dreng sejlede uden sejlpinde, som tydeligvis også er en mangelvare.

Talentfulde sejlere

Vi så masser af talent på banen. Der er stadig et stykke vej til det danske A-sejler-topniveau, men der blev arbejdet hårdt med tingene. Bemærkelsesværdig var også det høje lydniveau på banen.

I den lette luft kunne fulde samtaler uden problemer blive gennemført mellem sejlerne og trænerne, og når man så dels er talelystne, som cubanere er, og samtidig taler spansk med rigtig mange stavelser per sætning, ja, så blev der snakket igennem derude.

Efter 3-4 timer sejlede vi mod land igen, og hele bådparken blev flot ryddet op i fællesskab og tæt pakket i klubbens anseelige bådhal. Dernæst var der afslapning og hygge i strandkanten i solnedgangen. Det spanske halter lidt, når man er 11 og 13, men smil og uddeling af kolde sodavand på bådpladsen er noget, man forstår, ligegyldigt hvor man bor, og hvilket sprog man taler.

Til glæde for cubanske sejlere

Og nu den alvorlige del:

Emil og Laurits besluttede ovenpå mødet på Cuba, at de ville samle brugt grej ind for at sende til Cuba. Der vil utvivlsomt være gammelt og brugt udstyr liggende rundt omkring i Danmark, der vil kunne bringe glæde på Cuba.

Alt, hvad cubanerne bruger derude i dag, ville være blevet straktsskrottet i enhver dansk sejlklub. Så skrab hjørnerne af garagen og skuret og tag det med til Kerteminde.

Emil og Laurits har fået muligheden for at sende grej gratis til sejlerskolen. Et tysk yachtcharterselskab sender hvert år en forsendelse med grej og stumper til deres charterbåde, og ejeren, Ulrich, har tilbudt, at hvis vi leverer grej i tide til Tyskland, vil han meget gerne sende det med og aflevere det på sejlerskolen.

Alt kan bruges

Derfor her en bøn om donation af aflagt grej: Alt, hvad vi kan samle ind af brugt grej, rig, sejl, tovværk, ror, sværd og redningsveste, bringer vi til afskibning inden juli, hvor det så ryger med til Cuba og bliver videregivet til sejlerskolen i Cienfuegos. Kig på billederne, der viser niveau.

De trænger i den grad til fornyelse, og det vil med garanti bringe glæde og motivation til de cubanske børn.

Alt har værdi. Redningsveste, øser, ror, sværd, master, bom, stage, tov af enhver art, sejl af enhver art, værktøj. Det eneste, der ikke rigtig kan gå med (i første omgang), er skrog - selvom de i den grad kunne trænge.

Tag det med til Kerteminde eller skriv til Anders@Liebst.dk.

Og en hilsen til UK Sails i Danmark: Der er ikke sejlet endnu, men med et talent vi så, og med et kapsejladsklart topsejl fra UK, er der meget, der taler for, at I kan skrive Cuban Optimist Championship 2019 på CV'et.

content-loader
content-loader
content-loader