Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Lasse har brugt Bornholms klippelandskab og åbne kyster til at træne op til Danmark Rundt. Foto: PR-foto
Kort Nyt
Roning i vinterhalvåret stiller store krav til Lasse Bøghs udstyr. Foto: PR-foto
Kort Nyt
Bøgh nyder at komme tættere på sig selv og naturen i sin havkajak. Foto: PR-foto

25-årige Lasse følger i jægersoldats fodspor: Vil ro rundt om DK i vinterkulden

Lasse A. Bøgh tog 13. februar de første åretag på sin Danmark Rundt-sejlads. Når roeren i mål, bliver han den anden roer, der har klaret distancen i vinterkulden alene - og samtidig den yngste dansker til at tage turen nogensinde.

Af Sara Sulkjær |

Erik B. Jørgensen. Jægersoldat, Siriusmand og den hidtil eneste person, der i eget selskab har roet Danmark rundt om vinteren.

En kajakpræstation, der udløser det respekterede Rød-Hvide Bånd og er den største, man kan gennemføre som kajakroer i Danmark. 

Alligevel vil den blot 25-årige Lasse A. Bøgh nu gøre elitesoldaten kunsten efter.

Kalorier er afgørende

Den 13. februar satte den uge roer kajakken i vandet i Højer, hvorefter turen går nord om Skagen, rundt om Fyn, Sjælland, Møn, Lolland, Falster, De Sydfynske Øer, inden han efter 1.300 kilometers sejlads slutter ved grænsesten nr. 1. 

Alt efter vejret vil Bøgh tilbringe mellem 30 og 60 dage i kajakken, inden han kan klappe stenen, der ligger, hvor Kruså løber ud i Flensborg Fjord.

Dermed har roeren sat kursen mod flere nætter i telt og hjemmelavet mad på stormkøkken:

- Jeg skal sørge for at indtage en masse kalorier for ikke at tabe mig for meget under denne tur, og for at kroppen ikke begynder at nedbryde mine muskler for at skaffe energi, skriver Bøgh på sin blog.

Skal klare sig selv

Når eventyreren i mål ved grænsen, kan han som Erik B. Jørgensen trække det Rød-Hvide Bånd over hovedet - i hvert fald hvis han under hele sejladsen har fulgt det gældende regelsæt.

Således må turen foregå som en sammenhængende sejlads, hvor roeren klarer sig selv. 

Normalt tager danskerne derfor udfordringen op om sommeren, men Bøgh har i stedet valgt at gøre det om vinteren for at sikre sig titlen som den yngste modtager af det Rød-Hvide Bånd.

Det er altså noget af en udfordring, Bøgh drager afsted på, men han er velforberedt og har gennem sponsorater skaffet det nødvendige gear for at gennemføre turen sikkert og praktisk.

Også Bøghs mentale og fysiske styrke må være i top inden sejladsen, hvor roeren bliver presset af kulde og våde omgivelser. Desuden bliver det materielle udstyr udsat for de hårdest tænkelige faktorer; saltvand, sand og kulde.

Øboer og vand-elsker

Faktorer, som Bøgh livet igennem har stiftet bekendtskab med. Først som barn på Thurø, syd for Svendborg, og senere under sin tre og et halvt år lange uddannelse til sygeplejerske på Bornholm. 

Sejlads, surf, wakeboard og svømning har siden barndommen været en del af Bøghs liv, ligesom han på Bornholm oplevede friheden i havkajakken: 

- Ved at være omkring eller på havet, har jeg altid kunnet finde roen og det gode humør frem igen, forklarer han i en pressemeddelelse.

Læs mere om Lasse Bøgh og følg turen på hans blog her.

Ingen danskere når top ti-finalesejladser ved EM i Starbåd

Danskerne kæmper om æren og de 100.000 usd, der er på højkant ved EM i Starbåd på Gardasøen. Bedste danskere er Jørgen Schønherr og Jan Eli fra Køge Sejlklub. De er nummer 24 blandt de 94 Starbåde. Svenske Fredrik Lööf knækker masten. Se live fra kl. 13.

Afstemning

Hvor tit træner du din fysik?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites