Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Det var en glad Lasse der efter 44 dage rundt om Danmark nåede målet. Privatfoto.
Kort Nyt
Lasse ved Grænsesten nummer 1 ved Kruså. Privatfoto.
Kort Nyt
Kulden stillede store krav til fysik og udstyr. Privatfoto.

Lasse forklarer om havkajak solo rundt om Danmark på 44 dage

Den 25-årige sygeplejerske Lasse A. Bøgh: - Jeg har mødt så mange søde mennesker, der har inviteret mig ind i deres kajakklubber, i deres hjem og inviteret på mad og husly. Dejligt med så meget opbakning rundt i landet, siger han.

 

Af Maria Ravn Jürgensen |

Desuden var turen et forsøg på at erobre det Rød-Hvide bånd, som er et yderst respekteret kajaktrofæ. Om Lasse får tildelt trofæet afgøres først den 3. november, hvor Lasse skal møde juryen fra foreningen, Havkajakroerne.

Det Rød-Hvide bånd er en udfordring, hvor man skal ro Danmark rundt i havkajak under et bestemt regelsæt. Turen skal foregå som en sammenhængende tur, hvor man klarer sig selv. Normalt tager folk udfordringen op om sommeren, men Lasse valgte altså at gøre det om vinteren.

Øboer og vandelsker

Lasse A. Bøgh er født og opvokset på Thurø, syd for Svendborg, men har de seneste 3,5 år boet på Bornholm for at uddanne sig til sygeplejerske. Lasse er altså en ægte øboer, og har gennem hele livet opnået stor glæde ved vandaktiviteter.

Siden Lasse var en lille knægt har han sejlet, surfet, wakeboardet, svømmet, og gennem sin tid på Bornholm oplevede han friheden ved at ro havkajak. Lasse har brugt Bornholms klippelandskab og åbne kyster til at træne op til Danmark rundt.

Havkajak giver muligheden for både at komme tættere på sig selv og samtidig dyrke det simple liv i naturen. Lasse beskriver sin relation til havet således:

- Ved at være omkring eller på havet har jeg altid kunnet finde roen og det gode humør frem igen, udtaler han.

Dette holdt stik gennem de 44 dage, det tog at gennemføre turen, på trods af dage hvor kroppen var brugt og modvind op til 12 m/s.

Hjælpsomme mennesker

Turen har i alt været på 1315 kilometer og taget 44 dage. Lasse har ofte sovet i telt og lavet mad på stormblus, men har også mødt utrolig mange hjælpsomme mennesker på hans rejse.

- Jeg har mødt så mange søde mennesker, der har inviteret mig ind i deres kajakklubber, i deres hjem og inviteret på mad og husly. Dejligt med så meget opbakning rundt i landet, siger han.

Turen startede den 13. februar 2019 ved Vidåslusen ved Højer, hvorfra Lasse tog turen op langs den jyske vestkyst, nord om Skagen, ned til Grenå, over til Sjællands Odde, rundt om Sjælland, uden om Møn, ind gennem Smålandsfarvandet, Det Sydfynske Øhav, og til sidst er turen sluttet ved Grænsesten nummer 1, der ligger, hvor Kruså løber ud i Flensborg fjord.

Kom for tæt på tankskib

At ro Danmark rundt i havkajak om vinteren er ikke uden risiko. Det er derimod en tur, der stiller ekstreme krav til Lasses fysik og mentale styrke, da han bliver presset af kulde og våde omgivelser.

Desuden bliver det materielle udstyr udsat for de hårdest tænkelige faktorer som saltvand, sand og kulde.

Det har heller ikke været uden udfordringer, da Lasse er roet på sten, har været ude i barsk vejr, roet om natten, været lige lovlig tæt på et tankskib, ligesom han har været dehydreret, og kroppen til tider har været træt.

Dog har hans forberedelser og hans uddannelse som sygeplejerske givet ham alle de nødvendige redskaber til at komme sikkert i mål og med en krop i god behold.

Ældre H-båd sprøjtes til højglans med Awlgrip-maling som superyachts bruger

Det er ingen tilfældighed, at Awlgrips GH-maling bruges til superyachts. Det er nemlig utroligt stærkt og hårdt og dermed svært at ridse. Samtidig har malingen et ekstremt UV-filter, det skinner og kræver næsten ingen vedligeholdelse. På Horsens Yachtværft får en H-båd Awlgrip i cockpit og på dæk.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites