Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jens Quorning og gaster kæmper her fredag ud for Bogense med to gaster i trapez. Foto: Troels Lykke
Kapsejlads
56-årige Jens Quorning, til dagligt chef for Quorning Boats i Skærbæk, står her i Bogense Sejlklub med to trætte gaster. Foto: Bogense Sejlklub
Kapsejlads
Danmarks mest seriøse amatør-skipper Michael Møllmann kom først i mål i sin nye Elliott 35 SS 'Hansen'. Foto: Troels Lykke

Quorning og Dragonfire først rundt i Palby Fyn Cup på 12 timer og 15 minutter

28 fods one-off trimaran, der kun vejer 590 kilo, kom først rundt om Fyn med Jens Quorning og to gaster. Det er Quornings personlige rekord rundt om øen. Første kølbåd blev en Elliot 35 med ORC-topsejler Michael Møllmann kl. 06.32.

 

 

Af Troels lykke |

Det 30. Palby Fyn Cup er stadig i fuld gang. 

Efter super-planeren Elliott 35 SS (se video) med KDY'eren Michael Møllmann klokken 6.32 kom i mål, gik den næste kølbåd Essex Girl, en 47-fods one-off fra Gilleleje med Jan Olesen, over målstregen klokken 07.14 .

Klokken 8.00 lørdag morgen var der i alt kommet 13 både i mål.

Hovedfeltet ligger nord for Fyn. Vinden er ca. 7 m/s fra V-NV og 11 grader, fortæller Bogense Sejlklub på deres hjemmeside.

Først i mål kom Dragonfire, der før hed Orbit. Den 28-fods trimaran i kulfiber købte Jens Qurning i 2008. 

Den ekstreme one-off trimaran vejer kun 590 kilo. Den er fra 1996 og bygget af Gert Frederiksen. Samme år lavede Orbit med Jens og Eric Quorning samt Erik Fruergaard rekord rundt om Sjælland fra Helsingør.

Fik dybere og større sidepontoner i 2010

I 2010 blev trimaranen forbedret med større og dybere sidepontoner for at få bedre bæring, og en ny 14,5 meter kulfiber-vingemast fra Marstrøm i Sverige blev sat på.

Der kom også nye, større Elvstrøm Sails på, bovsprydet blev forlænget, og i dag er båden måske den hurtigste båd herhjemme i let vejr.

Trimaranen, hvor gasterne står i trapez, kom i mål i tiden 12 timer og 15 minutter, men rekorden på 10 timer og 7 minutter mangler de at slå. Den tilhører fortsat Erik Filsø, der sejlede i en Extreme 40. (se video)

18 knob i 4 m/sek.

Til Minbaad.dk har Jens Quorning før forklaret:

- Vi sejler 16-18 knob i kun 4 m/sek., udtalte Quorning, der senere fik kurvede stiksværd på, da de har en foil-effekt, der gør trimaranen endnu hurtigere:

- Kurvede stiksværd mindsker vandmodstanden, der er 600 gange større end vindmodstanden, påpegede han.

Om at sejle i den ekstreme Dragonfire, siger Dragonfly-direktøren, der i sejlsæsonen har Dragonfire liggende for svaj ud for Skærbæk på under en meter vand, så han lige kan vade ud til trimaranen i en våddragt.

- Det er altid sjovt at sejle meget ekstremt, der er jo som at sejle Ferrari på vandet, totalt drengerøv og noget man kan få lov til at sparke dæk til.

Følg sejlerne her:

 www.facebook.com/minbaad.dk/

www.facebook.com/Palbyfyncup/

www.palbyfyncup.dk

GPS-tracking

YouTube med Niels Kinch og fotograf 

YouTube med Troels Lykke - minbaad.dk

content-loader
content-loader
content-loader