Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Denne husbåd til 3,99 mio. kroner befinder sig på Bryggen i Holbæk. Den indeholder 132 kvm med speciel isolering og ingen spildplads. Foto: Danbolig

Populære husbåde - syv drømmeboliger til sejlere

Sejlere skal bo på vandet. Her er syv husbåde i meget forskellige prisklasser. - Udefra ser mange husbåde ikke specielt store ud, så det overrasker mange, at de fleste er så rummelige, at man sagtens kan bo der som familie, siger boligekspert Birgit Daetz.

Af Troels lykke |

På boligsiden.dk har man for alvor fået øjnene op for husbåde, hvor der nu skrives:

Drømmer man om at købe husbåd er der flere forhold, der adskiller sig fra en ejerlejlighed eller en almindelig villa på land. Eksempelvis betaler man ikke ejendomsskat og grundskyld. Til gengæld er der andre afgifter og udgifter, der skal lægges ind i budgettet.

- En husbåd bliver udsat for en anden form for slitage end andre boligtyper, og derfor er der løbende en masse vedligehold, der selvfølgelig koster. Det gælder især husbåde af lidt ældre dato. Så hvis du ikke selv har hænderne skruet godt på, kan det være en god idé at satse på en nyere model, hvis du gerne vil bo på vandet, siger Birgit Daetz til Boligsiden.dk

Der er også noget andet, som mange nysgerrige husbådsinteresserede ikke er opmærksomme på, og det er selve indretningen.

- Udefra ser mange husbåde ikke specielt store ud, så det overrasker mange, at de fleste er så rummelige, at man sagtens kan bo der som familie. Der er selvfølgelig forskel fra båd til båd, hvor godt pladsen er udnyttet. De både, der er bygget til sejlads, og siden er omdannet til bolig, har naturligt nok en anden plantegning sammenlignet med dem, der er tegnet til blot at være et flydende hus. Begge typer har hver deres fordele, som defineres af, om du er til charme og historie eller til moderne luksus, siger Birgit Daetz.

Se de syv husbåde her på boligsiden.dk.

content-loader
content-loader
content-loader