Gå til hoved-indhold
Det forventes, at lystbådehavnen og de første boliger kan tages i brug i 2020. Tegning: CobeHavne
Det forventes, at lystbådehavnen og de første boliger kan tages i brug i 2020. Tegning: Cobe

Marina City i Kolding tilbyder plads til 12-14 husbåde

Cobe og Rambøll står bag masterplanen for den nye Marina City, der skyder op de kommende år. Der bliver plads til 12-14 husbåde. 400 boliger og 1.000 bådpladser er på tegnebrættet.

Af Troels Lykke |

- Vi har mærket en stor interesse for husbåde. Derfor har vi nu lavet et informationsblad, hvor interesserede kan læse nærmere om planerne, og hvad det indebærer at bo i en husbåd, siger Torben Gade, projektchef for Marina City, ifølge Kolding Kommunes hjemmeside.

Foreløbigt opererer projektet med plads til 12-14 husbåde i en-to etager. Husbådene tænkes placeres i en klynge bag ydermolen med udsigt ud over Kolding Fjord.

De flydende boliger vil medvirke til at skabe liv - også i aftentimerne og udenfor højsæsonen.

Ses som en naturlig del - klar i 2020

- Husbådene ses som en naturlig del af fremtidens marina og bymiljø. Rundt omkring i landet ser vi allerede en udvikling i retning af, at nogle bor året rundt på deres båd, mens andre både udlejes til feriebeboelse. Mange fristes tydeligvis af den lidt alternative livsstil, som en husbåd er udtryk for, siger Torben Gade.

I Marina City er 400 boliger og 1.000 bådpladser på tegnebrættet. Cobe og Rambøll har tegnet masterplanen, mens Schønherr, Midtconsult, ÅF Infrastructure Planning og Gemeinschaft forleden blev valgt til at udforme udearealerne i den nye bydel.

Det forventes, at lystbådehavnen og de første boliger kan tages i brug i 2020.

Kilde. Building-supply.dk

Husbådene ses som en naturlig del af fremtidens marina og bymiljø. Tegning: Cobe

Iker Martinez-sagen med Nacra 17 snyd: Sejlsportens omdømme er på spil

"Vi bliver nødt til at slå hårdt ned og sikre, at det ikke betaler sig at snyde," fastslår Dansk Sejlunions formand, Line Market, i en kommentar til Iker Martinez-sagen. Den spanske sejler blev ved sidste års VM i Aarhus afsløret i at stille op med en båd, hvor der var snydt med sværdkisten.

Afstemning

Skal du lave forbedringer på din båd denne vinter?

Nyhedsbrev

Deltag i konkurrencer og få de seneste nyheder direkte i indbakken

Links til andre sites