Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Emil Midé Erichsen var kommentator ved OL i Rio i 2016. Foto: Troels Lykke
Kapsejlads
Emil Midé Erichsen sidder her i den danske OL-lejr i 2016 med sin far, Mikkel. Herfra kommenterede de OL. Foto: Troels Lykke

Kendis-tursejleren Emil Midé Erichsen havde kæmpe nedtur efter stop i Laserjollen

Alle sine teenageår trænede Emil Midé Erichsen målrettet mod OL, men da han blev 19, satte en grim skade i hans knæ en stopper for planerne. I TV2-programmet 'Emil og Kevin på Havana' fortæller han om en vild nedtur efter at OL-drømmen brast.

Af Troels lykke |

Når 29-årige Emil Midé Erichsen stævner ud med båden Havana, udstråler han kontrol og overskud.

Kursen er sat, og han ved præcis, hvordan han når sit mål.

Sådan har meget af hans liv været, men for ti år siden oplevede Emil Midé Erichsen, at hele hans fremtidsplan røg i vasken.

Det fortæller han åbenhjertigt om til racerkøreren Kevin Magnussen i TV2-programmet 'Emil og Kevin på Havana', det skriver eb.dk

Del af en bruttogruppe i Laserjollen

- Jeg var en del af sådan en bruttogruppe på fire drenge, der sejlede laserjolle, som er sådan en enmandajolle. Det er ligesom én af os fire, der skulle til OL i 2012, og så var den langsigtede plan, at én af os så skulle vinde en medalje i 2016, fortæller han i programmet.

Alle sine teenageår trænede Emil Midé Erichsen målrettet mod OL, men da han blev 19, satte en grim skade i hans knæ en stopper for planerne. Korsbåndet røg, han fik en stafylokok-infektion under operationen og måtte gennem yderligere fire operationer, før knæet uden korsbånd artede sig.

Jeg røg ned i det vildeste hul

- Jeg røg ned i det vildeste hul og var mega-ked af det. Jeg vidste ikke, hvem jeg var. Jeg var vant til at være sports-Emil og sejler-Emil. Det var hele min identitet. Jeg var ham, der skulle til OL en dag, siger han og fortsætter.

- Så begyndte jeg bare at gå i byen torsdag, fredag og lørdag. Drikke bajere og rende efter piger. Pludselig lå jeg hjemme på sofaen en lørdag morgen med tømmermænd og tænkte 'det er bare ikke mig, det her'. Jeg kunne ikke kende mig selv. Jeg var blevet ti kilo tykkere i øl, siger han i programmet 'Emil og Kevin på Havana'.

Kilde. eb.dk

content-loader
content-loader
content-loader