Svensker slår et slag for Midsummer Solo Challenge i Marstrand til juni
Sidste år deltog 60 solosejlere på Sveriges vestkyst, lige nord for Göteborg. I år regner J/111-sejler Peter Gustafsson med, at der er udsolgt med 100 sejlere i februar. Nyd her filmen fra 2018 fra Midsummer Solo Challenge, der er på 123 sømil i Kattegat.
Peter Gustafsson, som sejler J/111'eren Blur, forklarer til minbaad.dk om solosejladsen Midsummer Solo Challenge, der starter fredag 14. juni i Marstrand: (se ruten her)
- Jeg er jo normalt en ganske seriøs kapsejler, men da jeg sejlede solo i Silverrudder i Danmark i 2014, så forstod jeg, at det her var noget helt andet. Bare jeg og min båd, og jeg førsøgte at sejle banen hurtigt og sikkert. Én af de ting, som slog mig, var blandingen af både, lige fra små dagssejlere til sportsbåde i kulfiber. Og alle virkede som om, de havde det lige godt.
Grænse på 100 både
Peter Gustafsson forklarer videre til minbaad.dk:
- Forrige år testede vi konceptet, og næsten 60 både var tilmeldt. I år har vi sat en grænse på 100 både, og vi tror, at pladserne er udsolgt i februar. Vi håber på flere internationale deltagere i år, tilmeldingerne er kommet fra både England, Estland og Tyskland. Tidligere har der også været dygtige sejlere fra Norge og Danmark i sejladsen.
- Har sejlere spørgsmål, så bare mail til mig på peter@blur.se, slutter den sejlglade svensker.