Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Redningsbåden i Løgstør er midlertidigt tvunget i havn. Foto: DSRS-Løgstør

Corona-restriktioner lukker delvist Dansk Søredningsselskabs station i Nordjylland

Hjælpen er nu længere væk for de nordjyske lystsejlere. Med regeringens seneste restriktioner for Nordjylland er stationen i Løgstør midlertidigt lukket for assistance til sejlerne, men redderne udelukkende kan sendes afsted i tilfælde af en SAR-operation.

Af Sara Sulkjær |

Corona-nettet er spændt hårdt over Nordjylland. Det er ikke kun de studerende, arbejdstagerne og virksomhedsejerne, der midlertidigt må omlægge deres hverdag af hensyn til de seneste, stramme restriktioner.

Også de frivillige reddere på Dansk Søredningsselskabs station i Limfjordshavnen Løgstør er i udgangspunktet tvunget på land.

Kan ikke komme aktioner i forkøbet

Det er netop det faktum, at stationen hører under Dansk Søredningsselskabs vinger, der forhindrer redderne i at udføre deres arbejde med at assistere de lokale lystsejlere.

Et officielt formål for redningsselskabets side om at assistere lystsejlere med hjælp i ikke-livstruende situationer fører således ikke stationen under den kategori, der kan betegnes som 'livsvigtigt beredskab' - og derfor må redderne midlertidigt opgive deres forebyggende redningsarbejde.

Sejlere, der rammes af motorstop, en tom brændstoftank eller et flækket storsejl, kan således ikke forvente at blive trukket i land af Løgstør-redderne, førend de aktuelle restriktioner lempes.

Klar til SAR-operationer

Opstår en situation af livstruende karakter er scenariet dog et ganske andet. Her har redderne - naturligvis - mulighed for at bistå med deres hjælp til det øvrige beredskab:

- Båden og mandskab står dog parate til bistå beredskabet i tilfælde af evt. Search And Rescue samt i det omfang, det skulle være nødvendigt, lover stationen på Dansk Søredningsselskabs hjemmeside.

Kilder: DSRS-Løgstør og Dansk Søredningsselskab

content-loader
content-loader
content-loader