Gå til hoved-indhold
Havne
Østerby Havn summer normalt af liv i sommerperioden. Foto: Bo Larsen

Svenskerne er savnet på Læsø - 150 både mangler i Østerby Havn

Havnen på Læsø lider under grænselukningen til nabolandet, der risikerer at koste kommunen én million kroner i manglende havneindtægter. Lidt over tyve gæstesejlere besøger i øjeblikket havnen.

Af Sara Sulkjær |

180 både. Et gæstetal, der er typisk for årstiden i Østerby Havn på Læsø.

Men ikke nu. Kun 22 bådejere havde tirsdag kastet fortøjningerne i havnen, der som oftest har utallige svenske sejlere på gæstekortet.

65-70 % svenske gæstesejlere

Svenske gæstebesøg, som coronavirussen og den danske grænselukning til nabolandet har sat en brat stopper for.

Blot 23 sømil fra havnen ligger det svenske fastland, hvorfra mellem 65 og 70 procent af sommerens gæstesejlere i Østerby normalt er fra.

Det skriver TV 2 Nord på sin hjemmeside.

Håber på åbning

Mens lystbådehavnen i øjeblikket står tom, risikerer også pengekassen at bevæge sig samme vej. Én million kroner vil Læsø Kommune tabe i manglende havneindtægter, hvis grænselukningen fortsætter: 

- Vi har jo det håb, at det her, det snart stopper. Vi har jo det håb, at vi kan få lov til at få nogle svenskere herover, for det er jo simpelthen vores levebrød, forklarer havnefoged Kurt Kiil Nielsen til TV 2 Nord.

Kilde: TV 2 Nord

content-loader
content-loader
content-loader