Danmarks første havplan møder kritik: Glemmer friluftslivet på vandet
Planen, der om kort tid sendes i høring, tager ikke i tilstrækkelig grad højde for befolkningens rekreative interesser, herunder lystsejlernes. Søfartstyrelsen står bag planen, der får flere kommuner og organisationer til at råbe op.
Allerede inden Danmarks første nationale havplan er kommet i høring, møder den skarp kritik for at udelade vigtige områder, som for eksempel kystturisme og befolkningens muligheder for friluftsliv.
Ni kommuner i Østjylland meldte i sidste uge ud, at de er gået sammen om at udarbejde deres eget forslag til en havplan for den vestlige del af Kattegat på grund af den nationale havplans utilstrækkelighed. Også flere grønne interesseorganisationer har udtryk bekymring over, at havplanen har alt for lidt fokus på havets natur og miljø.'
En sådan melding fra kommuner på tværs af partifarve og interesseorganisationer burde være et vink med en vognstang for Søfartsstyrelsen, som har arbejdet på havplanen siden 2017, mener Friluftsrådet, der også ser på udkastet til havplanen med stor bekymring.
- Som det ser ud nu, har havplanen store mangler, og vi er meget bekymrede over, hvilke konsekvenser det kan få for befolkningens muligheder for friluftsliv. Havet og kysten betyder enormt meget for Danmark både historisk, kulturelt, rekreativt og økonomisk. Derfor er det afgørende, at vi har et godt planlægningsredskab der sikrer, at alle interesser bliver varetaget på en god måde, lyder det fra Niels-Christian Levin Hansen, formand for Friluftsrådet, i en pressemeddelelse.
Uambitiøs planlægning overser interesser
Over 75 procent af den voksne befolkning i Danmark benytter hav, kyst og søer til fritidsaktiviteter mindst en gang om året. Derudover er natur- og kystturisme populært som aldrig før. Ifølge Dansk Kyst- og Naturturisme blev der i 2018 omsat for 63,2 milliarder kroner inden for kyst- og naturturisme, og det forventes at stige de kommende år.
Til trods for det, er det i havplanen kun områder som søtransport, fiskeri, akvakultur, indvinding af råstoffer og havmiljø, der tages med i planlægningen. Et begreb som helhedsplanlægning, der ellers står centralt i vores planlægning på land, lader ikke til at have vundet indpas i Søfartsstyrelsen, lyder det fra Friluftsrådet.
- Der er ingen gode grunde til ikke at medtage friluftsliv i havplanen, som en del af de interesser der skal tilgodeses. Når man planlægger på landjorden, arbejder man med helhedsplanlægning for at sikre at alle hensyn bliver vægtet i forhold til hinanden, men på havet er det langt overvejende de traditionelle erhvervsmæssige interesser, der tilsyneladende kommer til at dominere. Det er i bedste fald halvhjertet og uambitiøst, påpeger Niels-Christian Levin Hansen.
Opret kystnær zone til friluftsliv
Friluftsrådet, som blandt andet har et netværk af organisationer, der har interesse i det blå friluftsliv, ønsker at der oprettes en multifunktionel kystnær zone til rekreative aktiviteter. Den kystnære zone skal friholdes fra anlæg til for eksempelvis havbrug og havvindmøller, der besværliggør aktiviteter på vandet og i nogle tilfælde udgør en sikkerhedsrisiko. Ved det enkle greb kan man gøre meget for befolkningens rekreative interesser på hav og ved kyster.
Blandt andet Norddjurs og Syddjurs Kommuner har tidligere kæmpet mod placeringen af store havbrug tæt på kysten, hvilket ville forringe havmiljøet og de rekreative muligheder for både lokale og turister. Det kan ses som et udtryk for, at der generelt er behov for en kystnær zone, der friholdes fra anlæg, og at det bør være en vigtig prioritet i havplanen.
Havplanen forventes at blive sendt i høring senere på efteråret og skal træde i kraft i 2021.