Sally Lou, Sanne og Troels er i karantæne ved Nuku Hiva i Stillehavet

Er adgang til viden altid en fordel?

Familien Ørnebjerg Bækholm, som består af mor Sanne, far Troels og deres datter Sally Lou er ankommet til Nuku Hiva. Sidst, vi snakkede med dem, var de på Galapagos. Nu har de sejlet 3088 sømil til Nuku Hiva (se kort).

21 dage på havet, hvor de efter ca. 10 dage begyndte at få alvorlige meldinger hjemmefra. De anede ikke, hvad der ventede dem, når de nåede frem, hvilket Troels her sætter ord på:

- Undervejs gik det op for os, at der var noget i gære. Vi vidste ikke, hvor slemt det var. Der var mange rygter og historier. Det har fået mig til at tænke over, om det er godt at have satellitradio eller ej. Vi kunne jo have levet i uvidenhed og nydt turen på en anden måde. Til gengæld havde vi meget at snakke om, siger han og griner.

Fantastisk tur på 21 døgn fra Galapogos

Heldigvis kunne besætningen nyde i hvert fald den første del af turen, som både bød på delfiner, smukke solopgange, en endnu smukkere stjernehimmel og samvær med gode mennesker.

- Vores tur fra Galapagos tog 21 døgn og 6 timer. Det var en helt fantastisk tur. Vi havde 17 døgn på bagbord halse. Det tog os et døgn at fange tradevinden. Vi var fem voksne og Sally Lou ombord, og der var tid til forkælelse, bagning og ro, forklarer Troels.

Tankerne og bekymringerne meldte sig først i takt med, at de nærmede sig Nuku Hiva, og beskederne tikkede ind.

Det er svært at stille noget op, når man er så langt ude på havet, og det lykkedes familien at holde det rimeligt på afstand, så de kunne nyde hele turen.

De vil gerne have os væk

Da S/Y Atreju og besætningen nærmede sig Nuku Hiva, var de spændte på, hvad der ventede dem. Ville de få lov til at proviantere? Få lov til at tjekke båden? Til at gå i land? Tankerne var mange, og virkeligheden ramte dem øjeblikkeligt.

- Myndighederne vil gerne have os væk. De vil have, at vi skal sejle de 850 sømil til Tahiti. Alle, der er ankommet før den 21. marts, må blive på øen, men alle andre skal forlade øen. Vi sejlede afsted i god tro. Der var ikke tale om en nedlukning, da vi forlod Galapagos. Vi kunne derfor ikke have handlet anderledes.

Troels fortsætter om sejlerne, der retter sig efter strikse regler:

- Vi ligger cirka 100 både her i bugten. Alle retter sig efter reglerne. De lokale har mange regler, og vi er nødt til at rette ind, for ellers opstår der problemer. Der er heldigvis hurtigt opbygget et lille samfund herude blandt alle os sejlere. Vi må ikke besøge hinanden, så alt foregår over radioen.

- Vi har quiz på radioen, informationer fra alle, der ved noget, og en masse gode tiltag. Det gør situationen nemmere at tackle, for vi føler os ikke alene.  Lige nu er vores problemer ikke ret store. Folk i verden har det værre. De mister deres jobs, dør og er rigtigt syge. Det er et vigtigt perspektiv at have med sig.

Store konsekvenser

Nuku Hiva er lige nu coronafri. Myndighederne afventer testresultater fra studerende, som er kommet hjem til øen fra Tahiti.

Hvis de bliver testet negative, bliver der forhåbentlig åbnet mere op, og sejlerne kan i højere grad bevæge sig frit. Familien Ørnebjerg Bækholm er helt bevidste om, hvad konsekvenserne kan være, hvis de bliver smittet på øen:

- Hvis vi bliver smittet, ved de ikke, hvad de skal stille op med os. De vil ikke stå i en situation, hvor de skal tage en turist ud af en respirator for at lægge en lokal ind. Og det ville de gøre, de værner om deres lokale. Så i sidste ende, kan det være svært for dem at passe på os.

Sikkerheden er stadig det vigtigste

For en garvet sejlerfamilie som familien Ørnebjerg Bækholm bliver det tydeligt, når båden ikke opfører sig helt, som den skal. Og sikkerhed står allerøverst på skipper Troels’ liste. 

Troels, der heldigvis er bådebygger, fortæller sådan her:

- Roret føltes anderledes på turen, som om der er noget, der er løst. Jeg vil under vandet og se, om det ser okay ud, inden jeg forlader den sikre ankerplads. Der er badeforbud, så jeg må ikke hoppe i. Vi har fået afslag på at dykke ned og undersøge roret, og vi har forsøgt at undersøge med kamera oppefra. Men uden held. Jeg kan ikke se noget oppefra. Jeg sejler ikke uden at have vished.

- Hvis båden er i orden, sejler vi til Tahiti med det samme og retter os dermed efter myndighederne. Derudover er der også røget en pakning på en dieseltank, som lækker diesel inde i båden. Hele salonen skal skilles ad, hvis jeg skal undersøge det, fortsætter han og uddyber:

- Hvis jeg var derhjemme i en havn, ville jeg ikke sejle uden at tjekke båden. Det er det, jeg forholder mig til herude, og den måde jeg bedst kan passe på min familie. Nu afventer vi myndighederne og forsøger at nyde livet imens.

Der skal nok komme en løsning

Corona-krisen kan have voldsomme konsekvenser for familien. Ingen ved, hvor længe verden er ramt, eller hvor hårdt verden bliver ramt.

De kan heller ikke på nuværende tidspunkt vide, hvad der venter dem på Tahiti. Det er selvfølgelig noget, familien forholder sig til og snakker om.

Men grundlæggende er der en tro på, at det hele nok skal gå. Det er en ret god egenskab at have med sig på langtur:

- Hvis det bliver langvarigt, kan vi være nødt til at omlægge ruten. Vi kender ikke konsekvenserne. Verden kan ikke holde til, at det er sådan i mange år. Der skal nok komme en løsning, siger Troels og fortsætter:

- Vi føler os helt trygge, og det har ikke på noget tidspunkt været på tale at tage hjem til Danmark. Vi forlader ikke båden! Og her på Nuku Hiva er der billig entrecote. Så vi klarer den, siger både Sanne og Troels grinende.

Som langturssejler kan man heldigvis finde mange gode lyspunkter i en ellers presset tid. 

Familien finder du på deres Facebookside “En hel verden venter” - nogle gange går famlien live, hvor du kan stille spørgsmål.