Quantcast
Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Som resten af Danmark må også sejlerne spejde langt efter kapsejladsstævner, træninger og hyggelige klubaftener. Arkivfoto

Genåbningen af Sejlerdanmark udskudt - regeringens godkendelse mangler

DIF's forslag om en genåbning af udendørsidrætter faldt ikke i god jord på Christiansborg. Derfor må sejlerne foreløbigt vente til den 10. maj, inden klubhuse og aktiviteter atter genåbnes. Læs også de opdaterede retningslinjer for sejlere.

 

Af Sara Sulkjær |

Påsken synger på sidste vers. En afsluttende melodi, som Dansk Sejlunion havde håbet ville indikere starten på noget nyt - en langsom genåbning af klubhuse og aktiviteterne på havnen.

Men sådan bliver det ikke. Det er således ikke lykkes DIF at opnå regeringens godkendelse til en begrænset genåbning af udendørsidrætter.

Det skriver Dansk Sejlunion mandag den 13. april på sin hjemmeside.

Lukket en måned endnu

Sejlklubber med alle dertilhørende aktiviteter må derfor fastholde deres venteposition, som de har indtaget stort set siden coronavirussens indtog:

- Håber selvfølgelig på det bedste, så aktiviteten snart kan genoptages i et begrænset omfang, understreger sejlunionen på Facebook.

Foreløbigt må døren til klubhusene forblive låste frem til den 10. maj, jo mindre andet vedtages.

Opdaterede retningslinjer

I forbindelse med den seneste melding fra DIF har Dansk Sejlunion desuden opdateret deres retningslinjer for private sejlere. Se dem herunder:

• Sejlere opfordres til ikke at sejle ved den mindste mistanke eller risiko for smitte

• Sejlerne opfordres til at holde høj hygiejnestandard, vise hensyn over for andre, holde afstand på land og undgå at samles i grupper på flere en 10 personer – hverken på land eller på vandet

• Enmandsjoller, SUP og windsurfere kan sejle

• Tomandsjoller kan sejle med familiemedlemmer eller med fast makker

• Kølbåde og motorbåde kan sejle med familiemedlemmer – eller på tomandshånd med fast makker

• Vær opmærksom på Forsvarskommandoens råd om sejlads (læs mere her)

Kilde: Dansk Sejlunion

content-loader
content-loader
content-loader