Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Vind mere: Få Frank Bergs opskrift på læ-start - og sejr

Èn af hemmelighederne bag Frank Bergs 10 danske mesterskaber i Drage og 12 mesterskaber i Knarr ligger i en læ start, hvor man starter så godt, at man kan vende ind foran HELE feltet.

Af Troels Lykke |

Kapsejlads er jo i virkeligheden ret enkelt. Man skal bare have en båd, der går enten stærkere end de andre eller går højere til vinden. Sådan forklarer Hellerup- og KDY-sejler Frank Berg det til Minbaad.dk, der her bringer artiklen igen.

- Jeg går ikke hurtigere end de andre Drage-sejlere, men jeg går højere til vinden. Derfor starter vi som regel altid i læ side af startlinjen, med mindre man skal til højre lige efter starten, siger Frank Berg

Han har 10 danske Drage-mesterskaber i hus med blandt andet gasterne Søren Kæstel, Niels Budden-Lund, Niels Kinch, Lars Ive, Theis Palm og Søren Holm.

Frank Berg har også 12 klassemesterskaber i sin Knarr og seks IKC-medaljer, alle gjort med læ-start.

Sådan gør Frank Berg  

- Start HELT ved læ mærke, medmindre en modstander bliver ved med at slås om det

- Ha’ is i maven, der er altid nogle, der vil slås om at starte ved det læ mærke

- Vi sejler som regel ned til læ mærke, så de andre kan se, hvad vi vil, derefter bliver mange væk. Vores varemærke i hele verden er, at vi er gode til at starte til læ

- Vi ligger og snurrer rundt ved det læ mærke, indtil der er plads

- Er der for meget læ-fordel, strøm eller kaos, starter vi lige til luv af den læ klump

- Hvis der er luvfordel ved startlinjen, rykker vi til luv, selvom vi ikke er gode til det

- Lav kun læstart hvis du sejler lige så hurtigt som dine modstandere

- Tryk feltet ved at gå højt, så modstanderne vender én efter én

- Vend aldrig over på bagbord halse medmindre man kan gå foran HELE feltet

content-loader
content-loader
content-loader