Gå til hoved-indhold
Havne
De mange badende i Københavns Havn er et problem både for både i havnen, men også fordi man ikke kan garantere, at vandet er rent udenfor havnebadene. Foto: Troels Lykke

Både udfordret: 200.000 bader ulovligt i Københavns Havn - meget få får bøder

Politiet giver så godt som aldrig bøder for at bade ulovligt. Men det skal der snart laves om på, for By & Havn er i gang med at ændre i havnereglementet, så politiet fremover kan stå klar med bødeblokkene, fortæller TV2 Lorry.

Af Troels Lykke |

Kristian Wederkinck, kommunikationschef for By & Havn, fortæller, at gæster, der bader ulovligt, er et problem både for andre skibsfartøjer i havnen, men også fordi man ikke kan garantere, at vandet er rent udenfor havnebadene.

- Folk, der svømmer i havnen, er kun små prikker i vandet, så hvis de svømmer udenfor havnebadene, er det svært for både og havnebusser at se dem.

Kristian Wederkinck oplyser, at det er omkring 200.000, der årligt bader ulovligt i Københavns Havn.

Nye tiltag skal hjælpe

By & Havn har, i samarbejde med Københavns Kommune, arbejdet på flere nye tiltag, som skal kunne gøre det nemmere for folk at undgå at bade ulovligt.

- Vi skal gøre endnu større indsats for at informere folk om, hvad man må, og hvad man ikke må, siger Kristian Wederkinck til TV 2 Lorry

Blandt andet arbejder Københavns Kommune på at udvide nuværende badezoner og tilføje nye badezoner, mens By & Havn er ved at gennemgå al skiltning ved havnen, så reglerne står klarere for de badende gæster.

Kilde. TV2 Lorry

content-loader
content-loader
content-loader