Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sammen med en række danske fritids-kapsejlere har Sejlerlandsholdet ofte fundet vej til Kiel i juni. Foto: YouTube

Coronavirussen flytter den populære Kielerwoche til september

Traditioner brydes. Også i Tyskland, hvor Kielerwoche udskydes til den 5.-13. september. Flere millioner mennesker har de seneste år taget del i sejlsportseventen.

 

Af Sara Sulkjær |

"Plejer er død"

Et mantra, der med coronavirussens indtog på verdensscenen om muligt har fået ben at gå på, og som nu også rammer én af verdens mest traditionsrige sejlsportsevents, den årligt tilbagevendende Kielerwoche.

Den bedste løsning

Den kæmpe sejler-festival, der første gang var på programmet i 1882, er de seneste år skrevet i kalenderen den sidste hele uge i juni.

Men ikke i år. I stedet må kap- og elitesejlere væbne sig med tålmodighed, inden eventen skydes i gang den 5. september:  

- Vi som by har sammen med regattaens arrangører besluttet at tage dette skridt. Beslutningen var ikke let for os, men taget i betragtning af den aktuelle udvikling er det den bedste løsning, understreger borgmester i Kiel, Ulf Kämpfer, overfor kieler-woche.de.

Ønskede at give besked

Med over tre måneder til Kielerwoches planlagte start i slutningen af juni kunne arrangørerne meget vel have forlænget den svære beslutningsproces. 

En mulighed, som stævneleder Dirk Ramhorst ikke agtede at hive ned fra hylden:

- Selvfølgelig kunne vi have ventet lidt længere med at træffe den endelige beslutning. Men da vi ønskede at give de internationale sejlere besked, har vi valgt at tage beslutningen nu, forklarer han.

Sejlere fra ind- og udland må derfor sætte kryds i kalenderen den 5. til 13. september, hvor Kielerwoche 2020 løber af stablen.

Kilde: Kielerwoche

content-loader
content-loader
content-loader