Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Coppercoat består af en vandbaseret epoxy og 99,7 % rent kobber, ikke andet, og kan bruges på alle bådtyper. PR-foto

Coppercoat - prisvindende bundmaling - holder bunden ren i mindst 10 år

Coppercoat er den mest miljøvenlige langtidsholdbare bundmaling på markedet. En egenskab, der har sikret den prisen ”Most Eco-friendly Business Award”.

Af Troels lykke |

Coppercoat er den mest miljøvenlige, langtidsholdbare bundmaling på markedet, hvilket bevidnes med prisen ”Most Eco-friendly Business Award”.

- Derfor er vi stolte af, at vi nu gennem de sidste ti år har haft forhandlingen af dette produkt , som har sparet bådejere for en masse arbejde og miljøet for mange kemikalier, forklarer forhandler Hanne Kirkeby fra B-On-C i Odense til Motorbaadsnyt.dk.

Vandt langtidstest i Bådmagasinet - holder i ti år

Coppercoat har været med i Bådmagasinets langtidstest og er kåret som bedst i test. Båden blev behandlet i 2011, og det er stadig den samme behandling på testbåden.

En behandling med Coppercoat holder således bunden ren i mindst ti år, med et minimum af vedligeholdelse. Mange har haft den samme bundmaling på i 15 år. 23 år er rekorden. 

Malingen består af en vandbaseret epoxy og 99,7 % rent kobber, ikke andet, og kan bruges på alle bådtyper.

- Denne hårde selvpolerende bundmaling suger ikke vand som mange andre bundmalinger. Dette betyder, at båden øger farten eller reducerer brændstofforbruget med cirka 5%, derved spares miljøet og økonomien også for belastning, mener Hanne Kirkeby.

Kobberkorn bundet i epoxy

Kobberkornene er bundet i epoxy og bliver på båden, indtil de er irret bort. Derved undgås det, at aktivt kobber sænker ned til bunden og belaster havnene.

- Coppercoat opfylder kravene i de nye EU-regler for bundmaling og har fået denne godkendelse, fortæller Hanne Kirkeby fra www.B-on-C.dk, hvor produktet kan købes.

content-loader
content-loader
content-loader