Kajakrorer trykkede på alarm-app ved fejl - så kom dykkervogn, båd, lægevogn, ambulance og redningshelikopter
Syv køretøjer samt redningshelikopter blev lørdag klokken 15 kaldt ud til en redningsopgave ved Nibe, hvor en kajakroer skulle være i havsnød og måske druknet.
Nordjyllands Beredskabs indsatsleder Søren Korsgaard forklarer til Nordjyske, efter fejlmelding fra Nibe fra en kajakrorer, der ved en fejl havde udløst en alarm-app på mobilen:
- Da vi kommer frem, møder vi en kajakroer, der er ved at pakke sammen efter en hyggelig tur på fjorden. Det viser sig, at han i forbindelse med, at han skal lægge noget udstyr ind i bilen, har ramt en knap på sin telefon, der ligger i lommen. Den har en app, der sender en besked hjem til hans hustru om, at han er i havsnød. Hun slår så naturligt nok alarm.
Hele kavalariet kom - blev en øvelse
Alarmen fik Nordjyllands Beredskab til at sende en dykkervogn, en bil med båd, det almindelige beredskab samt en indsatsleder.
Samtidig kom en lægevogn, en ambulance, og hos Søværnet var en redningshelikopter kaldt ud til opgaven.
Kajakroeren og hans hustru var ifølge Nordjyske ulykkelige over, at de var kommet til at sætte så mange mennesker i arbejde.
- Men vi ser det som en øvelse, og vi er glade for, at alle er i god behold, siger Søren Korsgaard til avisen.
Kilde: Nordjyske