WaterWorld-elmotorer - nu også til sejlbåde op til 12 tons
De elektriske indenbordsmotorer fra hollandske WaterWorld har fået en storebror, en 15 kW lydløs power, der også er til større sejlbåde, fortæller Solbaaden.dk fra Aarhus.
Hollandske WaterWorld har specialiseret sig i ét område på det maritime marked: Elektriske indenbordsmotorer.
Dette er naturligvis i høj grad drevet frem af, at der på kanalerne og især i byerne i Holland er øgede restriktioner mod sejlads med forbrændingsmotorer.
- Firmaets klare fokus på denne produktionslinje betyder, at man har udviklet den helt optimale teknik i et tidssvarende design - til fornuftige priser, forklarer importøren Solbaaden.dk.
Hidtil har firmaet tilbudt tre motorstørrelser: 4 kW, 7,5 kW og 10 kW. Nu har man valgt at tage 7,5’eren ud af produktion for i stedet at introducere et lille kraftværk på 15 kW, således at man nu kan sætte støjsvag, elektrisk fremdrift i sejlbåde op til 12 tons.
Nem installation og minimal vedligeholdelse
I Danmark forhandler WaterWorld af det aarhusianske firma, der ejers af Henry Thomsen:
- WaterWorld har virkelig ramt et relevant marked med et meget moderne produkt, som er nemt at installere og vedligeholde. Og når man køber et WaterWorld-system, er al nødvendig elektronik med i pakken: Controller, gashåndtag, nøglekontakt, touch-display i farver og alle kontrolkabler. Det eneste, man skal købe ekstra, er batterier, lader og den akselkobling, der passer til éns propelaksel, forklarer manden i spidsen for Solbaaden.dk.
Elmotorer vinder mere og mere indpas på sejl- og motorbåde. Valget kan stå mellem påhængsmotorer, pod-motorer (placeret under båden) eller indenbords-modeller, som direkte erstatter den diesel- eller benzinmotor, man havde på propelakslen før.
Erstatter dieselmotorer op til 32 HK
I de tilfælde, hvor man allerede har en velfungerende propel med fast aksel, er den elektriske indenbordsmotor en oplagt løsning, der til og med kan konkurrere på prisen med en tilsvarende dieselmotor.
- Når man sammenligner diesel og el, kan man ikke bare omsætte efter standardtallene for HK og kW. El-motoren har fuldt moment ved alle omdrejningstal i modsætning til forbrændingsmotoren, der opnår sit optimale moment ved et bestemt omdrejningstal, forklarer Henry Thomsen.
- Tager man eksempelvis en 4 kW-elmotor, så svarer den umiddelbart blot til 5,2 HK. Men på grund af det højere moment på propelakslen, svarer dens thrust - altså den kraft, den skubber båden med - til det, en forbrændingsmotor på 10-14 HK kan yde. Og især ved havnemanøvrer og andre effekt-krævende situationer er el-motoren overlegen. Den skal ikke sættes i tomgang for at være klar, og man vil opleve meget stor manøvrekraft fra allerførste omdrejning, slutter Henry Thomsen.
Med den nye storebror i WaterWorld-serien, WW 15.0i, får man en motor, der matcher dieselmotorer op til 30-32 HK, hvorfor motoren anbefales til sejlbåde op til 12 tons og til motorbåde op til 5 tons (på søer) og 3 tons (på havet).
Et komplet WW 15.0i-system koster i Danmark 64.500,00 kr. inkl. moms. Hertil kommer batterier, lader og evt. akselkobling.
Fakta:
- WaterWorld er udviklet og produceret i Holland af firmaerne De Stille Boot og Bietronics
- Motorerne sælges i Danmark af Solbaaden i Aarhus - www.solbaaden.dk
WaterWorld fås i disse modeller:
- WW 4.0 i - 48V 4 kW - pris 32.450,- inkl. moms og levering
- WW 10.0 i - 48V 10 kW - pris 45.700,- inkl. moms og levering
- WW 15.0 i - 48V 15 kW - pris 64.500,- inkl. moms og levering
Alle systemer leveres med: Motor og controller sammenbygget, integreret trykleje, indstillelige monteringsbøjler, touch-display i farver, nøglekontakt, relæ, gashåndtag og 2 m batterikabel.
En passende 48V-batteripakke med lader fås fra kr. 11.300,- (GEL-batterier) eller 21.000,- (LiFePO4 batterier).
Se video her: https://vimeo.com/375261786