Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Kort Nyt

Film fra dansk ungdomscamp kan vinde titlen som bedste internationale sejlsportsvideo siden år 2000

To årtiers bedst producerede video fra sejlsportens scene hædres med Mirabaud Sailing Video Award. En titel, som Rock the Boat-akedemiet kan vinde. Se videoen, hvor danske elite- og ungdomssejlere deltager, samt få link til afstemningen.

Af Sara Sulkjær |

Tyve års intens videoproduktion fra sejlsportens verden samles i én intens konkurrence, når Mirabaud Award-titlen den 23. november skal finde en vinder. 

40 videoer er en del af konkurrencen, som i anledningen af det nye årti er åben for kreationer begået gennem de sidste to årtier siden år 2000.

En række vidt forskellige film fra såvel større kapsejladser som almindelige træningssessioner har sneget sig gennem konkurrencens nåleøje. Blandt de nyere er en flot video filmet på dansk grund under Rock the Boat-academy i København.

De unge lærer af professionelle

Her mødtes 30 unge sejlere for at tage vil lære og få gode råd af nogle af dansk sejlsports største stjerner, nemlig de professionelle stjerner fra det danske SailGP-hold.

- Det er fedt at få ny inspiration og et nyt syn fra trænerne. De er alle meget venlige, det har været så godt at have dem og at høre deres historie, fortæller en ung 29er-sejler i videoen. 

Begejstringen deles af de unges idoler, som guidede, rådgav og tog del i træningen på land og vand:

- Det har været fantastisk. Alle tiders sejlads, fantastiske unge mennesker, der er kommet og har mødt os her, understreger skipper Nicolai Sehested. 

To vindere

De gode minder fra træningslejren har Rockwool, der agerer hovedsponsor for det danske SailGP-team, samlet i en fin video, der som nævnt er blandt de 40 udvalgte deltagere i Mirabaud Sailing Video Award-konkurrencen. 

En konkurrence, der har hele to vindere, da såvel hovedprisen, der uddeles af en nøje udvalgt jury, samt offentlighedens pris skal tildeles to dygtige videofilm.

Du har mulighed for at hjælpe den danske sejlerfilm nærmere en pris ved frem til den 12. november at afgive din stemme her.

content-loader
content-loader
content-loader