Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Det er denne sejlmaskine som Bouwe Bekking og co. skal sejle rundt i. Bekking har før sejlet rundt om jorden i en VO 65er. Foto: Childhood Foundation // Emil Midé Erichsen

VO 65eren Childhood 1 klar til Danmark rundt med Bekking, Dolmer og gaster

Det handler om at vente på det rigtige lavtryk og så gå i aktion. Og Bouwe Bekking må have set et gunstigt vejrvindue, for søndag 28. juni med bl.a. Havana-brødre om bord, starter Childhood 1 fra Rømø i Vesterhavet og går styrbord om Jylland. 775 sømil venter.

Af Troels lykke |

Lørdag kl. 17 stod VO 65eren Childhood 1 ud fra den hollandske by Scheveningen, der ligger ved Haag.

Båden satte kurs mod nord, hvor startområdet for Round Denmark Race Record er placeret. Nærmere bestemt startes der i dansk territorial farvand ud for Rømø, fortæller eventmager Morten Brandt til bådpressen.

Bouwe Bekking er i spidsen for en dansk/hollandsk besætning, der blandt andre tæller danskerne Katja Salskov-Iversen, Jens Dolmer, Emil Erichsen, Theis Midé Erichsen og Jørn Larsen.  

Går alt efter planen sætter de en stærk rekord som kan blive referencetid for andre, der har lyst til at forsøge sig med denne type sejlads. 

Kan sammenlignes med timerekorden

Rekordsejladsen kan sammenlignes med cykelsportens timerekord. Her vælger cytteren tid og sted mens de 60 minutter ligger fast.

I Round Denmark Race Record får skipper og besætning lov at vælge starttidspunktet, og om man ønsker at starte i Aarhus eller ud for Rømø.

Det handler med andre ord om at vente på det rigtige lavtryk og så gå i aktion. Og Bouwe Bekking må have set et gunstigt vejrvindue, for søndag den 28. juni starter han og Childhood 1. 

Starter mellem klokken 12 og 21 søndag

– Præcis hvornår han starter er endnu usikkert, men det bliver mellem 12 og 21, siger Morten Brandt, der arrangerer sejladsen sammen med Sailing Aarhus og Aarhus Int. Sailingcenter. 

Følge med i morgen, når trackingen starter. Der kommer et link op på www.rounddenmarkrace.com, hvor der også vil være opdateringer fra besætningen om bord på VO65eren. Også på Round Denmark Races Facebook side www.facebook.com/danmarkrundtsinglehand/ kommer der opdateringer.

Rekordsejladsen er knopskydning

Recordsejladsen skal ses om en knopskydning på Round Denmark Race. Mens Childhood 1 sejler mod uret, så sejler deltagerne i Round Denmark Race fra 2021 mod og med hinanden.

Det er et adventure sail race, hvor de fleste kommer for at teste egne grænser og for eventets sociale elementer. Og som til et maratonløb vil der være enkelte der stiller op for at vinde. 

Det er de samme kræfter, der står bag begge sejladser. 

– Mens Bouwe Bekking & Co er ude på solo eventyr, så er Round Denmark Race offshore og in shore noget vi gør sammen og som starter og slutter i Aarhus. Sejladsen for både med komplet besætning, for doublehand-sejlere og for singlehandere. Sejladsen sejles første gang i juni 2021, siger Morten Brandt.

content-loader
content-loader
content-loader