Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Lin Cenholt og CP Lübeck havde en suveræn søndag i Tokyo. Foto: Peter Brøgger

Warrer og Precht misser medaljerne i Tokyo - nu gælder det medal race i Nacra 17

Efter tirsdagens tidlige medal race i 49er holder Jonas Warrer og Jakob Precht fast ved deres femteplads i 49er-klassen. Klokken 08.33 gælder det Nacra 17-sejlerne Lin Cenholt og CP Lübecks medal race. Danskerne har ikke medaljechance. Få link til livesending.

Af Sara Sulkjær |

Selvom der ikke er medaljer på højkant, når Lin Cenholt og Christian Peter Lübeck sejler deres sidste sejlads i Tokyo, lader danskerne ikke kampgejsten blive på landjorden:

- I forhold til Medal Race i morgen (tirsdag, red.) er vores tilgang den samme som i går, og vi vil forsøge at gå ud og vinde medal race! Vi vil sejle aggressivt, hvilket vil sige, at vi tager meget risiko i starten, og vil gå på siden af feltet på banen, fortæller CP Lübeck til Minbaad.dk.

Følg Nacra-sejlernes medal race live på DR TV her.

Flot start af Warrer og Precht

Tidligere på morgenen, klokken 6.30, dansk tid, var det en anden danskerduo, der kunne trække i landsholdsdragten på det japanske OL-farvand. 

Med en samlet femteplads og ti point til podiet havde Jonas Warrer og Jakob Precht fortsat chancen for medalje i det tætte OL-felt. 

En flot start var dog ikke nok til at sikre en dansk medalje, og da sejlerne udfordres ved den første mærkerunding, synes medaljechancerne at smuldre. Efter en intens optakt og flere spændende sejladser må Jonas Warrer og Jakob Precht derfor rejse fra OL med en femteplads i bagagen. 

Også kvindernes 49erFX-felt sejlede om medaljer tirsdag morgen. Her var medaljechancen for Ida Baad og Marie Thusgaard i forvejen forsvundet i kølvandet, men en flot fjerdeplads i medal race sikrer danskerne en samlet ottendeplads ved OL.

content-loader
content-loader
content-loader