Gå til hoved-indhold
Tur
Emil, Theis og Alfred Midé Erichsen fortæller om deres eventyr to dage i februar 2021. PR-foto

Drøm dig væk - to liveforedrag med Havana-drengene den 10. og 18. februar

Eventyret er meget langt væk, og vi drømmer alle om lys og oplevelser. Men nu er der snart mulighed for at få lidt eventyr hjemme i stuen. Emil, Theis og Alfred Midé Erichsen fortæller om deres eventyr fra Havana, når de i februar går live - og du er inviteret med for 100 kr.

 

Af Cille Rosentoft |

I en tid, hvor corona fortsat raser, verden er lukket ned, og det danske land på alle måder synes mørkt og uden farver, åbner vi Havana op, og tænder alt det lys vi kan! Tag med på eventyr, når vi for første gang sender 'Live fra Havana'.

Sådan skriver Emil, Theis og Alfred på deres hjemmeside, hvor man også kan købe billetter til deres online foredrag.

Det foregår den 10. og den 18. februar kl. 19-21, og du kan allerede nu reservere din billet. Den koster 100 kr og kan købes her.

Måske får drømmene nyt liv

Engang var verden åben. Drømmene og planerne var i fuld gang. Nu er de alle sat på pause for en stund, men mon ikke vi alle trænger til en eventyr-indsprøjtning?

Et online-foredrag fra Havana er et godt bud på, hvordan vi kommer lidt nemmere igennem denne tid.

Mon ikke drømmene får nyt liv, og det hele ser lidt lysere ud, når vi har været med ombord og hørt Emil, Theis og Alfred fortælle om deres eventyr?

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs, og du kommer med på rundvisning - også til steder ombord, som du ikke har set meget til på TV.
Det tætteste, du kommer på en rejse lige nu.

Se også her, hvordan den gamle Jeanneau 51, Havana, blev skinnende igen:

content-loader
content-loader
content-loader