Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Mirpuri Foundation Racing Team vil i det kommende løb konkurrere i VO65-klassen. Ocean Race Europe starter i Lorient, Frankrig i løbet af den sidste weekend i maj 2021 og slutter i Genova, Italien i juni, med op til fire mellemlandingsbyer undervejs. PR-foto

Helly Hansen og Mirpuri Foundation Racing Team klar til The Ocean Race Europe

Når The Ocean Race Europe indledes i maj 2021, vil Mirpuri Foundation Racing Team være iklædt sejlertøj fra Helly Hansen. Det norskbaserede brand, en af af de globale ledere inden for teknisk sejlbeklædning, skal sikre, at teamet er i stand til at præstere optimalt uanset vind og vejr.

Af Troels Lykke |

- Vi er meget beærede over samarbejdet med Mirpuri Foundation Racing Team, indleder Michael Uhl, Global Marketing Director hos Helly Hansen.

- Med fokus på bæredygtighed og #stopclimachanges er det samtidig også en unik kampagne, vi skyder i gang. Vi deler holdets lidenskab omkring bæredygtighed og beskyttelse af havmiljøet, og vi ser frem til i fællesskab at sætte fokus på emnet samt ikke mindst at inspirere til handling, understreger han videre.

Forpligtet til at gøre verden bedre

Mirpuri Foundation er en nonprofitorganisation, der er forpligtet til at gøre verden til et bedre sted for fremtidige generationer.

Ledet af skipper Yoann Richomme vil teamet promovere fondets bæredygtighedsbudskab ”Racing for the Planet”, når de i løbet af sommeren sejler langs den nordatlantiske kyst i Europa og ind i Middelhavet. 

Som et brand, der er grundlagt ved havet i Norge, ønsker Helly Hansen ligeledes at øge informationen og bevidstheden om et bedre havmiljø.

Skubber grænserne

Brandet har en lang og anerkendt baggrund for at udvikle innovativ og teknisk beklædning, i tæt samarbejde med fagfolk og professionelle. Som en del af partnerskabet med Mirpuri Foundation vil Helly Hansens designere og udviklere samarbejde med teamet om at forfine og teste nye, mere bæredygtige teknologier og design.

- Vi har netop afsluttet en træningsperiode, inklusive nogle dage offshore, og det har givet os den perfekte mulighed for at teste nye materialer til Helly Hansen, fortæller Yoann Richomme, skipper på Mirpuri Foundation Racing Team.

- De prøver, vi har testet, inkluderer innovative teknologier, som jeg er meget imponeret over – de skubber virkelig grænserne for ocean racing-gear, og samtidig er materialerne mere bæredygtige, hvilket er meget vigtigt for vores etos.

Mirpuri Foundation Racing Team vil i det kommende løb konkurrere i VO65-klassen. Ocean Race Europe starter i Lorient, Frankrig i løbet af den sidste weekend i maj 2021 og slutter i Genova, Italien i juni, med op til fire mellemlandingsbyer undervejs. 

www.mirpuriracingteam.com

content-loader
content-loader
content-loader