Aabenraa-sejler Jesper Armbrust vinder EM i Contender med 5 førstepladser
Aabenraa-sejleren satte 5 førstepladser ind i 9 sejladser og steg til tops blandt 79 joller i Warnemünde. Søren Dulong Andreasen tog bronze.
Af Troels Lykke |
Aabenraa-sejleren Jesper Armbrustholdt hele vejen hjem og er ny europamester i Contender blandt 79 joller fra otte lande.
Lørdag viste Østersøen tænder med vind og store bølger. Kun ca halvdelen af feltet kunne gennemføre dagens sejladser, her vandt Jesper Armbrust sejladsen, hvilket var den 5. førsteplads i ni sejladser.
Forsvarende mester Søren Dulong Andreasen fra Hellerup Sejlklub fik bronze efter en stabil serie, der bl.a. talte tre andenpladser.
Warnemümde på den tyske nordkyst skulle i år have været et VM, men grundet indrejserestriktioner for ikke-EU-borgere blev det lavet om til et EM.