Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Taktik lægges før start fredag kl. 9.30. Alle fem Folkebåde nåede i mål. Privatfoto
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Fyn Rundt-beretning: ”To mand og én madpakke” slog Folkebåden Mozart 500 meter før mål

Efter 36 tålmodige timer om Fyn måtte Mozarts besætning se sig slået ud for Kerteminde. Næste år vil sejlerne droppe trangiaen for at i stedet at servere mad fra Bauhaus-termokander. John Wulff, Bjørn Stephensen og Sisi Buch fortæller detaljeret om deres Fyn Rundt.

Af Sara Sulkjær |

Hjemme blev alt grejet til Mozart DEN 998 fundet frem, som var det en tur Jorden rundt, og ikke Fyn Rundt! Det kom vi til at betale for, men med skippers forsigtighedsprincip skulle vi kunne klare alle situationer over flere dage.

Classic Fyn Rundt var i år begrænset, så der max kunne tilmelde sig 112 både i de forskellige løb. 
Vi var fem Folkebåde tilmeldt, og fik derfor vores eget løb, hvor vi fik lov at gå under lavbroen på Storebælt frem for at skulle ud til højbroen. 

Med John Wulff ved roret fik vi en super læstart, hvor vi kort efter blev mødt af en flok glade marsvin. Det var, som om de ønskede os god tur. For at gøre det bedste havde John en rigtig god flaske cognac med, som blev delt ud til besætningen og Havguden.

Startnummeret forpligter

Vi førte de første 2/3 del ud til Stavre. Rio, DEN 745, blev straks døbt ”2 mand og en madpakke” (madpakken bestod af 22 stk. Snichers) tog os; men ude ved Ålerevet tolkede vi bølger og strøm lidt bedre, så op mod Fyns Hovedet blev det til en halv mil i forspring i vores favør. 

Efter at have rundet bøjen ved Fyns Hoved skulle vi have kurs mod Æbelø, og den store stage blev sat. Rio gik ind under land ved Nordfyn, Gollum ud mod Samsø, så vi blev midt i; men senere måtte vi gå ind til luv for at beholde føringen. Mozart var stadig nr. 1, og vi var enige om, at startnummeret forpligtede.

Rundt Æbelø og de næste 8 mil var det race, hvor ”de to mand og en madpakke”, der var flere hundrede kilo lettere end os, tog os. Vi var et nemt bytte, men vi havde flere tricks at byde ind med. Men, først lidt aftensmad, så Sisi startede trangriaen og serverede varm forloren skildpadde med kogte æg.

Konkurrenterne parkeret

I Tragten tog vi dem en gang til på et vindspring, men ikke nok, og ved Strib måtte vi i gang igen. 

Ved de gamle tanke på hjørnet ved den nye Lillebæltsbro, på Jyllandssiden, var vi bedst til at finde strømlæ og fik parkeret konkurrenten under en stor båd med masser af sejl og stor vindskygge. 

Senere fortalte de, at de måtte vente yderligere, da der var en grund, de altså måtte købe, hvilket vi ikke så, så vi stak af og var heldige at komme godt under den gamle bro uden problemer med strømmen, som på det tidspunkt var stort set neutral. Da vi nåede Fænø, var vi igen en halv mil foran, og vi skulle tænke på at tænde lanternerne kl. 22.00.

John til køjs

Herefter måtte John desværre passe sin sovetid, så der ikke gik kuk i vagtplanen. Bjørn og Sisi kunne ikke lave de samme kunster som John. Rio sejlede sig stille og roligt ind på Mozart, og selv om vi trimmede, skar op, og gjorde vores bedste, sejlede Rio lige igennem læen af os. 

Lørdag meget tidlig morgen blev John vækket blidt med meddelelse om, at vi skam havde sejlet hele natten i dejlig luft, men lå nr. 2. Det var ikke så godt, så vi måtte ind og tjekke tractrac for at se, hvor Rio var. 

På den igen, Assens agterude og Helnæs ret fremme, lyset kom så småt, og toppen af storsejlet var nu nemmere at se end bunden. Det blev atter en fantastisk dag, der startede med en lille flot aftagende måne ved sekstiden.

Horne Næs var næste punkt at komme forbi, 4 m/s med en anelse slæk og lidt solvarme, det var godt.

Vi måtte flytte Bjørnen ud af forskibet, hvor han lå og knurrede og ned på dørken. Der var grov sø, og Mozart ville gerne sejle sig i stå, så der måtte flyttes lidt rundt, også på alt det flaskevand, der var indkøbt, i tilfælde af ingen vind og masser af sol. 

De forkerte ledninger

Så fik vi øje på ”de to mand med madpakken”. De var en halv mil forude og jagten gik ind for fuld damp. Besætningens skipper gik i dørken, altså: Lagde sig for at sove og vi andre gav den gas ind under Lyø for strømlæ og videre over under Horne i god luft. 

Videre mod strøm og bølgelæ under Avernakø og så ind i Hansebugten. 

Ved Svelmø Trille gik vi med 6 m/s 6 knob i en forfærdelig sø-og medstrøm. Vi prøvede at blive i det længst muligt, men vinden vred lidt mere den gale vej, som den plejer, altid i sundets vej. 

Det blev til utallige vendinger, inden vi var lige ved at købe grund ved Skarø, nogen havde lagt en grund på 1,2 meter længere ude, end vi troede. Men vi så krabberne dernede og vendte i tide. 

Vi brugte iPad, med Navionics til at navigere. Den løb tør for strøm, men ingen problem, for vi havde en powerbank med. Men, men, det er en god idé at tjekke, inden man tager afsted. Det viste sig, at det var de forkerte ledninger, og de genopladelige batterier var blevet hjemme! Heldigvis havde John også en iPad med, så skaden var ikke stor.

Et gæt for sig selv

Nu var vi så godt på vej ind i Svendborgsund. Modstrøm, men en fantastisk tur gennem sundet og så pludselig, lige ved Troense - der sejlede tomandsholdet. 

Langelandsbæltet var som sædvanligt et gæt for sig selv. Strømudsigten sagde nordgående. Et par taktiske slag mod Langeland, og der var vind igen, og Gollum agterude. 

Med Vresen/Langeland tæt om styrbord og god fart røg vi ud i Bæltet, hvor der var et par knobs medstrøm og Gollum lige i hækken. Vi gik under vestbroen i det næstinderste tilladte felt, og fik lokket konkurrenten ind i det inderste. Det gav lidt luft i et stykke tid. 

En times tid senere lå vi helt stille sammen, og der blev udvekslet store erfaringer vedrørende sejladsen imens. 

På den forkerte side

Flere “drivetimer” senere måtte vi dreje 90 grader mod land for ikke at drive forbi Kerteminde, hvilket vi har hørt nogle både gjorde.

Taktiske driverier de næste mange timer gjorde, at vi fik overtaget, måske drev vi hurtigere grundet vores vægt? 

Vi kom ind i bugten ved Risinge Hoved med Gollum, og “De to med en madpakke” kunne ses tværs om styrbord ved Stavre-siden. For os så det tiltalende ud. Desværre var vakuummanden på “De to med een madpakkes” side. 

Han drejede lige “vinden” lidt nordligere således, at de kunne skære mere med, deraf lidt hastigere sejlads. De kom efter megen sik-sak efter vinden endelig i mål, omkring 500 meter før os.

Tre gode råd til næste gang

Vi kom Fyn rundt på 36 timer, hvilket vi er godt tilfreds med under de lette forhold, der var.

Af de 112 startende var der omkring 60, der gennemførte, og vores løb var det eneste, hvor alle i klassen fuldførte – hvilket også er godt gået af Folkebådene.

Det var også fristende at starte motoren, da vi havde drevet knap syv sømil på over syv timer, men den var ikke med på denne tur.

Læren til næste gang er følgende:

1. Kun én madras, da det kun er én, der sover ad gangen

2. Hver gast smør selv sine madpakker og pakker med frugt, grønt, slik og drikkevarer i portionsanretninger til to døgn. Vi havde alt for meget mad med, der ikke blev spist. Vi skal tænke på madspild.

3. Anette fra Skarven, DEN 1140 anbefalede at købe to liter termokander fra Stanley, fås hos Bauhaus. Hun serverede varm mad, opvarmet hjemme, fra termokanden. Stanleykanden kan holde varmt i 48 timer eller holde is koldt til drinks i otte dage! Så behøver vi ikke trangriaen.

Sejlerhilsner
John Wulff, Bjørn Stephensen og Sisi Buch

content-loader
content-loader
content-loader