Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
De store både starter her fredag i gråvejr. Foto: Peter Brøgger
Kapsejlads

Lørdag i Juelsminde sejles nyt distanceformat til DH-DM med jagtstart

Der skal sejles omvendt respit, kaldet jagtstart, så langsomste båd efter DH i hver gruppe starter dagens første sejlads samtidigt. Startskuddet til første distancesejlads er gået kl. 09.35 for de første både. Der vil gennem dagens sendes live fra DH-DM’s facebookside. 

Af Troels Lykke |

Der planlægges med, at alle grupper sejler 2 distancesejladser. Mållinjen for dagens første sejlads vil samtidig udgøre startlinjen for dagens 2. sejlads.

Vejrudsigten ser mere lovende ud for dagens sejladser end den stille fredag og solen begynder efter nattens regnvejr så småt at kigge frem.

Det bliver spændende at følge, hvem der kan gøre det godt på de lange distancer. Det er et helt andet game end de intense op-ned baner, som der sejles fredag og søndag til DH-DM.

Vil man følge dagens kapsejladser, kan man gå ind på TracTrac og se de foreløbige placeringer. Den båd som kommer først i mål i hver gruppe i dagens første kapsejlads, vil også være vinderen af kapsejladsen.

Link til livesending: www.facebook.com/DH.Dansk.Mesterskab

Følg med på TracTrac.

content-loader
content-loader
content-loader