Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Melges 32 i krise om søndagen, da der var op til 13 m/sek. i pustene. Fotos: Peter Brøgger/DH-DM
Kapsejlads
Dixi med Stannow og Westergaard strøg til tops i den største klasse med deres Ker 11.3. De kom netop fra ORC-VM. Fotos: Peter Brøgger
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Danske mestre i sejlsport efter DH kåret - protest afgjorde sejr i største klasse

Efter hårde Coronatider og mange måneder på land har man igen fundet danmarksmestrene i sejlsport efter handicapreglerne (DH) kåret i Juelsminde. Søndag var en hård dag for DH-DM’s baneledelse, Troels Vester, som kæmpede med 13 m/sek. i stødene i de sidste sejladser.

Af Troels Lykke |

Kampen om medaljerne har været vildt tæt. Sejlerne har mestret stort set alle vejrforhold og alt fra distancesejlads i cirkel-format med jagtstart til klassiske op-ned baner.

Trods en stille start på mesterskabet med ingen vind og tåge fredag, har det skønne efterårsvejr tilsmilet DH-DM, og sejlerne fik lov at slutte stævnet af med høj sol, hård vind og stejle bølger om søndagen. Det vi indenfor sejlsport kalder ‘brusende' champagne vejr. 

Sejlerne var inddelt i 3 grupper efter måltal og forventet vejrforhold. De kæmpede for hvert sekund indtil sidste målstreg med adrenalinen pulserende i årene i den hårde vind. 

Drama i gruppe 1 - Stannow og Westergaard sejrede

Dixi, en KER 11.3, fra Helsingør med Erik Stannow ved roret og prof-sejler Stig Westergaard på taktik, førte DH-DM på vej ind i finalen.

Dixi lå 5 efter lørdagens distancesejladser, men tog fusen på konkurrenterne og sejlede sig elegant i front i søndagens sejladser. På vej ind i finalen lå Dixi a-point med den forsvarende mester Søren Junker og team fra Horsens i Nexus.

Kun et lille point fra guldet lå Anders Bogason i Quinta Light fra KDY på vej ind i finalen, skarpt forfulgt af Stony VIII og Feos. Men dramaet begynder først der. 

Efter finalesejladsen tager Dixi føringen og ser ud til at tage guldet i gruppe 1. Men der protesteres over en hændelse mellem Dixi og Nexus i dagens første sejlads og det var derfor op til juryen at afgøre protesten før Danmarksmesteren kunne kåres.

Dixi løb af med sejren og Nexus blev disket i dagens første race. Derfor endte Dixi med guldet. Quinta Light, en HH 42 fra KDY/Vedbæk tog sølvet og Feos, en Grand Soleil 43 fra Snaptun genvandt bronzemedaljen i gruppe 1. 

X-bådene kæmpede om guldet i gruppe 2

Det var X-bådenes kamp om toppen af podiet i gruppe 2. Det endte med at X-37'eren, Ventoux, med Niels Pedersen ved roret sejlede guldet hjem lige foran hans X-kollega, X-99'eren Mille som endte med sølvet.

Mille sejles af Kim Rasmussen og team. Tyskeren Jürgen Klinghart i Italia 9,98 sneg sig ind foran resten af det danske felt og sejlede en 3.plads hjem i gruppe 2.

Da Klinghart og team er tysk, tager de ikke bronzemedaljen, den tilfalder Astarte II en Jeanneau Sun Fast 3600 fra Rønne Sejlklub, som har avanceret flot over søndagen.

Solingen hægter de andre af i gruppe 3

Med 10 point tager Solingen fra Hobro med Mogens Jørgensen ved roret guldet efter en brilliant finaledag.

Den hårde vind må siges at være deres vejr med en suveræn serie på 1,1 og 2. BB 10 Meteren fra Skive, Hancock Kryss, tager sølvet efter et flot mesterskab og efter dem vindes bronzen af klubkammeraten i Hobro, Kasper Rytter i Soling. 

Baneledelsen har kæmpet hårdt hele vejen igennem

“Vi har været hele paletten igennem i forhold til vind og baner, derfor må det siges at være Danmarks bedste all-round sejler, som vinder DH-DM” Siger den erfarne baneleder, Troels Wester Fischer, Hellerup Sejlklub. 

Søndag var en hård dag for DH-DM’s baneledelse, som kæmpede med 13 m/sek i stødene i dagens sidste sejladser.

Det betød, at både start- og målbådens anker ikke kunne holde og en nødløsning med en improviseret startlinje- og mållinje båd måtte iværksættes.

De store vindspring drillede også baneledelsen, der pludselig måtte flytte banen, så sejlerne ikke tordnede ind i Ashoved. Det betød også ekstraordinært meget kommunikation til sejlerne om baneændringer, så man må sige baneledelsen har haft hænderne fulde i dag.

www.dh-dm.dk/resultater

Se da champagnen flød på skamlen

Se dronevideo fra sejlads søndag

content-loader
content-loader
content-loader