Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jesper Radich fra Sailing Skills i Helsingør er en fantastisk formidler og træner. Nu får H-bådene glæde af ham, efter Dansk Sejlunion støtter sejlerne. Foto: Troels Lykke

Dansk Sejlunion etablerer træningslejr i Vallensbæk - Radich skal træne H-båds-sejlerne før stævne

Vallensbæk Sejlklub er vært for årets første H-båds Liga stævne på lørdag og søndag. Men allerede fredag vil den professionelle sejler Jesper Radich øse ud af sin viden om at optimere sejlernes tilgang til boathandling og roller ombord.

Af Troels Lykke |

H-bådene kommer fra Struer i vest, fra Aalborg i nord, hele vejen ned fra den østjyske kyst med Århus og Vejle som bastioner.

De kommer også fra Gilleleje på Nordsjælland og ned fra øresundskysten, samt midtsjælland, og alle er de på vej til Vallensbæk.

Man får næsten tankerne hen på Keld og Hilda Heicks sang om Ganløse, Vanløse, fortæller klassens PR-mand, Ricky Hansen. Han fortæller videre.

23 besætninger fra hele landet er klar til kapsejlads efter en forfærdelig sæson 2020, hvor covid 19 situationen konstant påvirkede humøret med op og ned ture i form af stævner, som man havde glædet sig til blev aflyst.

Men nu er det sikkert at, i weekenden bliver der sejlet i Vallensbæk.

Og sejlerne tager munden helt fuld, fordi at kluborganisationen Danske H-båds sejlere i samarbejde med Dansk Sejlunion har etableret en træningslejr i Vallensbæk i dagene op til stævnet.

H-båd Clinic træningslejr med Jesper Radic

Her vil den professionelle sejler Jesper Radic øse ud af sin viden og erfaring, og sammen med sejlerne optimere deres tilgang til boathandling og roller ombord.

Det følges op med taktiske overvejelser på banen, og til sidst et helt kapitel om starten og vigtigheden af at komme godt af sted.

Til stævnet i weekenden møder hele garden op af nogle af Danmarks dygtigste klassebåds sejlere.

Listen med top navne med sejrsmuligheder er på omkring 10 stykker og historien viser, at de alle jagter en H-båd fra Herslev Strand Sejlklub med skipper Høj Jensen ved pinden. Interessen for at fange ham er ikke blevet mindre på grund af det kedelige covid 19 år, da flere nye navne er, at se på tilmelding listen i Vallensbæk.

Vallensbæk Sejlklub har lagt et kæmpe arbejde i, at få de kommende dage til at blive en succes. Der er lagt mange kræfter i arbejdet med det sejladsmæssige med træningslejr og stævne, men også en kæmpe udfordring i at overholde alle covid 19 restriktioner.

Næste H-båd Liga stævne er Haarup Mixer Cup, som sejles i Egå Sejlklub den 5-6 juni 2021.

content-loader
content-loader
content-loader