Gå til hoved-indhold
Tur
Jeanneau Sun Odyssey 42.1 er fra 1995. Hende købte jyderne for 475.000 kroner i slutningen af maj og hentede hende hjem fra Tyskland denne sommer.

Nye sejlerfamilier: Familien Egeblad Schlüter har fundet tiden og nærværet i en 42 fods Jeanneau Sun Odyssey

Flere nye familier har sat kurs mod sejlerlivet - mød én af dem her: Familien Egeblad Schlüter, bestående af Patrick 35 år, Betina 34 år og Konrad 11 måneder, Tristan på 5 år og Norah på 7 år fra Aarhus. - Sommeren har budt på naturoplevelser. Det har været en stor oplevelse for børnene at opleve dyrelivet, siger familien.

Af Cille Rosentoft |

Her hos Minbaad.dk kan du møde forskellige nye sejlerfamilier. Der er kommet mange nye sejlere til, og de er ikke ens. Vi har forestillinger om, hvordan en sejlerfamilie er - men måske vi skal til at ændre vores syn på det?

De sejlerfamilier, jeg, Cille har interviewet er vidt forskellige, og deres tilgang til sejlads og til dét at være bådejere er der også stor forskel på.

De har det til fælles, at de elsker havet, og at de ønsker at bruge tid sammen. Derudover er der ikke mange lighedstræk, men de er alle nye sejlerfamilier.

Mød én af familierne her: Familien Egeblad Schlüter; Patrick 35 år, Betina 34 år og Konrad 11 måneder, Tristan på 5 år og Norah på 7 år, som har hjemhavn i Aarhus.

Patrick og Betina, hvilken båd har I købt?

- Vi har købt en Jeanneau Sun Odyssey 42.1 fra 1995. Hende købte vi i slutningen af maj og hentede hende hjem fra Tyskland denne sommer. Lige nu hedder hun Melody, har fire kahytter og er helt perfekt! Prisen var 475.000 kr.

- Vi havde ledt i lang tid, og havde været igennem virkelig mange både. Vi havde været i Sverige, Holland og Kalundborg, men hver eneste gang, vi fik en bådsagkyndig på, var der noget galt, og så købte vi den selvfølgelig ikke. Vi mistede også en Bavaria 44 i Sverige. Den kunne vi have fået noget godt ud af, men vi fik en bådsagkyndig på, og han sendte en rapport, som fortalte os, at vi godt kunne droppe det.

- Vi var ved at smide det hele i vasken. Der var en masse handler, som var gået i vasken, og vi gad ikke mere. Men så kiggede vi lige en sidste gang og fandt en båd, der lige var kommet op, der var ikke engang billeder på annoncen endnu. Vi ringede med det samme, og så sendte de billeder morgenen efter.

Patrick: - Vi var helt enige om, at den her var vi nødt til at rykke på ret hurtigt!! Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og sagde: "Chef, jeg kommer ikke i morgen." Jeg kørte derned for at se på båden, og den stod fuldstændig skarpt. Vi satsede og havde ikke bådsagkyndig på, men følte os sikre efter de tidligere gennemgange af både. Men vi stolede på sælger, og der har heldigvis intet været med båden.

Patrick: - Det tog 14 dage at få handlen igennem. Der var styr på alt, både momsdokumenter og alle andre papirer. Så sejlede jeg den hjem inden sommerferien med to kammerater. Vi troede, vi skulle omdøbe hende, men hun hedder stadig Melody. Det er ikke noget, man bare gør. Der er mange holdninger, forbandelser og overtro. Så vi beholder navnet.

Betina: - Vi har hørt mange historier om ulykker og overtro, men i sidste ende var det nemmere at beholde navnet.

Hvad er jeres erfaring med sejlads, og hvordan er I kommet i gang?

Patrick: - Så længe, jeg kan huske, har jeg kigget på sejlbåde. Vi rejste meget i Sydfrankrig, og allerede som 10-årig kiggede jeg og drømte. Jeg har windsurfet, men det er jo en egoist-sport, og det spillede ikke så godt sammen med at være en familie.

Patrick: - Min far ringede og sagde, at der var en lille båd til salg. En lille, dybblå 24 fods sejlbåd, Eva. Den satte gang i drømmene!

Betina: - Planen blev, at vi skulle tage duelighedsbevis. I første omgang aftalte vi, at det kun var Patrick, men jeg ville også, for det er jo et fælles projekt. Så vi startede begge to, men sejlede ikke sammen.

Patrick: - Vi tog hver vores båd, for at jeg ikke skulle komme til at tage styring. Vi tog teori i 2019 og praktisk sejlads i 2020. Betina tog sin praktiske prøve 14 dage inden termin. Det gav respekt i havnen.

Betina: - Vi drømte og planlagde og gik fra 24 fod til 42 fod. Men inden da lånte vi ofte skolebådene og tog på dagsture med børnene. Vi ville gerne indvie dem i den måde, som vi drømte om at holde ferie - og de synes heldigvis, at det er ret fedt!

Hvordan har jeres sommer været?

Begge: - Det var så dejligt, at vi nåede at få båden inden sommerferien, så vi fik mulighed for at komme ud. Sommeren har budt på naturoplevelser.

Betina: - Det har været en stor oplevelse for børnene at opleve dyrelivet. De sæler og marsvin, ungerne har set, har de snakket meget om, efter vi kom hjem. Det er den måde at være sammen på, som står helt klart printet hos os alle efter sådan en sommer. Det har været virkelig godt.

Hvordan er det at træde ind i denne sejler-verden?

Patrick: - Man bliver ret hurtigt grebet af det. Der er virkelig mange kloge i det her miljø, men det handler jo bare om at komme ud. Man skal ikke være bange for at blive en del af sejlermiljøet og være ny. Vi har kun oplevet hjælpsomhed, og folk der vil dele ud af viden.

Begge: - Vi har godt styr på det, men vi lærer noget nyt, hver gang vi sejler ud. Vi har flyttet os meget på de fire måneder, vi har haft en båd. Vores båd har hverken autopilot eller bovpropel, og det har engang imellem sat os på prøve, men vi har været nødt til at tænke anderledes og hele tiden have en plan.

Begge: - Ungerne har også fået en væsentlig rolle i at få det til at fungere. Det er dælme meget nemmere, når de er med på det. Det er måske en lille opgave at holde et tovværk eller underholde lillebror, men de vokser så meget af det! Der er brug for dem.

Hvor tit oplever de det i et hverdagsliv hjemme?

Patrick: - Vi havde en sejlads fra Ebeltoft med genakkeren - vi prøvede os frem - det lykkedes også. Betina er nedenunder med Konrad, som lige er vågnet. Jeg er ovenpå med Norah og Tristan. Jeg siger til Norah: “Nu tager du roret, styr mod havnen.”. Til Tristan siger jeg: “Tag skødet til genakkeren, når jeg siger, du skal give slip, så gør du det.”

Patrick: - Jeg går på dæk, Tristan hjælper, og Norah styrer mod havnen. Betina har styr på Konrad, og det hele spiller. Jeg var pavestolt. 

Betina: - Det er oplevelsen som familie, der gør det så værdifuldt. Det er essensen af det hele, at vi skaber minder sammen, og at børnene oplever, at der er brug for dem!

Hvad har været svært/udfordrende/overraskende?

Begge: - Vores ambitionsniveau var for højt! Vi var for ivrige og ambitiøse i starten, og vi blev lidt overraskede over, hvor få timer vi skulle planlægge at sejle. Vi sejler max tre-fire timer, ellers bliver det for meget for børnene.

Betina: - Vi er også blevet overraskede over, hvor godt det føles bare at mærke efter. Vi skal ikke planlægge en uge frem, men hele tiden se på, hvor vinden blæser i morgen. Det er virkelig sundt for os. Vi mærker efter hos børnene på en anden måde, og vi opdager, hvor meget vi kan sammen som familie.

Patrick: - Jeg synes, det har været lidt svært at omstille min tænkning i forhold til, hvad der er hårdt vejr, og hvad der ikke er. Jeg var ude i hårdt vejr i en skolebåd i vinters. Vi lå helt ned. Den slags sejlads går ikke med børn ombord. Hvad man tager ud i med kammerater/voksne er anderledes, end hvad man tager ud i med børn.

Det er tydeligt at høre, hvad det nye sejlerliv betyder for Betina og Patrick. De fortæller selv, at de for fem-seks år siden havde et helt andet mindset. Karriere og penge fyldte mere. Men livet ændrede sig, og dødsfald tæt på gjorde noget ved deres mindset. De prioriterer nu tiden, hinanden og børnene og samler på gode oplevelser og nærvær.

De gør det uden at gå på kompromis med sikkerheden og trygheden - for på den måde får de det helt optimale nærvær og en sommerferie uden fjernsyn, men med en masse tid sammen.

Patrick og Betinas gode råd

Børnene sætter dagsordenen

- Man skal indstille sig på, at børnene sætter dagsordenen, og at de skal vænne sig langsomt til det. Det er et familie-projekt, og det er ikke sjovt, hvis børnene ikke er trygge ombord. Vi har gode erfaringer med at inddrage dem i sejladsen og opgaverne.

Meld jer ind i en sejlklub

- Vi har mødt mennesker i Egå Sejlklub, som har været eminente i forhold til den læring, som vi havde brug for. Vi kan altid få svar på vores spørgsmål - og en hånd med ting, der skal ordnes. Vi har også fået et netværk, som vi kan bruge fremover.

Tag et duelighedsbevis først

- Find roen og trygheden i at have den basale viden og færdigheder. Når man tager et duelighedsbevis, lærer man det langsomt og i trygge rammer.

Man skal ikke være bange for at kaste sig ud i det

- Man skal ikke være bange for, at man ikke ved, hvad de forskellige ting hedder. Det der sejlersprog skal nok komme, og ellers må man jo bare spørge de erfarne, om hvad det hedder. Man kan godt lære at sejle, selvom man ikke kender alle navnene.

Spørg om hjælp

- Brug alle dem, der gerne vil hjælpe. Alle sejlere, vi har mødt, har været villige til at svare på spørgsmål og give gode råd. Det er en verden, hvor folk er meget hjælpsomme - og alle har prøvet at være nye.

Inden man køber en båd, skal man gøre sig klart, hvad ens behov er

- Vores behov har flyttet sig fra 24 fod til 42 fod. Man skal overveje, hvad man drømmer om som familie. Hvad er vigtigt for jer ombord? Gasblus, ståhøjde, mange kahytter?

Elsikkerhed ombord

- Efter den uhyggelige episode med Evy, der gik i brand, har vi snakket endnu mere om, hvor vigtigt det er at være forsigtige i forhold til el-installationer. Man skal gøre sig seriøse tanker om, hvad man køber og ikke falde for et “gør det selv kaos” af ledninger. Vi har været meget forsigtige og brugt bådsagkyndige. Det er vi meget glade for nu.

Brug en bådsagkyndig

- Det kan vi ikke gentage nok! Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Lyt på hvad de siger, så slipper du for alt for mange ubehagelige overraskelser.

content-loader
content-loader
content-loader