Gå til hoved-indhold
Havne
Visens Skib bringer glæde på sin færd i det danske havnemiljø. Foto: Visens Skib

Visens Skib holder gratis havnekoncerter på 30 danske lystbådehavne i sommerferien - se programmet her

Visens Skib fejrer 20 års corona-forsinket jubilæum som et anderledes, selvgroet og levedygtigt kulturfremstød for dansk sangglæde. I juli måned besøger skibet en række havne i de indre, danske farvande.

Af Sara Sulkjær |

Hvis ikke storm, vådt vejr eller virus forhindrer det, kan de danske lystsejlere se frem til at gå ombord i en god omgang klassisk underholdning i 30 udvalgte lystbådehavne over sommeren. 

Det sker, når Visens Skib lægger til, og hver aften klokken 20.00 inviterer lokale bådejere, gæstesejlere og andre interesserede til sjov og sang på havnen:

- Vi synes ikke, dansksproget og folkelig sang får den mediebevågenhed og opmærksomhed, som det danske folk og vores dygtige sangskrivere fortjener, forklarer Visens Skib i en pressemeddelelse.

Fællessang og tramp

Siden den spæde start i juli 2000 har de gratis havnekoncerter udviklet sig til et tilløbsstykke, som klart viser, at mange danskere synes om de fortællende tekster, sunget på vores eget modersmål. 

I år bliver ingen undtagelse, når de syngende sejlere efter et tvungent pitstop i 2020 atter er på vandet: 

- Visens Skibs coronaforsinkede jubilæumstogt i 2021 vil som altid byde på god underholdning og mulighed for, at tilhørerne synger, gynger og tramper med i fælles sangglæde i den blå time, lover arrangørerne.

Undgår forsamlingsforbuddet

Afhængig af vejret og havnenes opland tropper mellem 200 og 800 sejlere typisk op til skibets havnekoncerter, der derfor kan glæde sig over, at det udendørs forsamlingsforbud ophæves den 11. juni:

- Vi har spurgt de relevante politikredse og hovedparten af dem har svaret, at på et offentligt tilgængeligt havneområde, hvor alle uhindret kan komme og gå som de vil, betragtes Visens Skib og eventuelle tilhørere til vores gratis underholdning som en udendørs forsamling, og vi hverken kan, må eller skal tjekke coronapas, påpeger Visens Skib.

Sommertogtet 2021:

1/7: Ebeltoft Havn

2/7: Hou Lystbådehavn

3/7: Endelave Havn

4/7: Bogense Gl. Havn

5/7: Juelsminde Havn

6/7: Vejle Lystbådehavn

7/7: Middelfart Gl. Gans

9/7: Assens Marina

10/7: Aarø

11/7: Kalvø Havn

12/7: Faldsled Havn

13/7: Avernakø

14/7: Svendborg Havn

15/7: Nyborg Østerhavn

17/7: Skælskør Havn

18/7: Lohals Havn

19/7: Lundeborg Havn

20/7: Rudkøbing Havn

21/7: Fjællebroen

22/7: Fåborg Fiskerihavn

23/7: Aarø

24/7: Skærbæk Fiskerihavn

25/7: Fredericia Gl. Havn

27/7: Brejning Havn

28/7: Snaptun Havn

29/7: Norsminde Havn

30/7: Kaløvig Havn

31/7: Knebelbro

1/8: Maarup Havn

2/8: Tunø Havn

content-loader
content-loader
content-loader