Gå til hoved-indhold
Havne
I Danmark kan man frit gå ud på en bro, men måske bliver det fortid en dag, hvis der fx som i Aarhus bliver ved med at blive begået hærværk på bådene. Foto: Troels Lykke

Unge løsner fortøjninger på syv både i Aarhus Lystbådehavn - sejlerne er rasende

Den var igen gal i weekenden på Aarhus Lystbådehavn, der længe har kæmpet med unge indvandrere, der chikanerer sejlerne. - I alt var der syv-otte unge. Inden jeg nåede at få tøj på, havde de løsnet fortøjningerne til seks både længere inde af broen, der nu lå uden for-fortøjninger, fortæller en sejler.

Af Troels Lykke |

En rystet sejler, der var vidne til episoden i Aarhus Lystbådehavn, fortæller på Facebook. Minbaad.dk har valgt at holde sejleren anonym:

I nat var den helt gal på bro 11. Min kone og jeg overnattede i vores båd.  Kl. 03.20 blev jeg vækket ved, at der var larm på broen.  

Jeg så, at der gik tre unge mennesker på nabobåden, en X-362.

I alt var der syv-otte unge. Inden jeg nåede at få tøj på, havde de løsnet fortøjningerne til seks både længere inde af broen, der nu lå uden for-fortøjninger.

Heldigvis svag vind

Heldigvis var der kun svag vind, og selv om bådene lå og stødte ind i hinanden, tror jeg ikke, der skete nogen skade. Kenneths Elan lå helt ude mellem pælene, kun i agterfortøjningerne. Torbens båd drev over i min.

De unge var tydeligvis af anden etnisk herkomst. Under triumferende råb samlede de sig i to mindre biler på parkeringspladsen.

Jeg var godt klar over, at jeg ikke skulle op og blande mig. Ringede 114 til politiet, mens de stadig sad i bilerne. De nåede at køre, inden politiet kom. 

Den ene bil kom senere tilbage på parkeringspladsen, og politiet satte efter den. De fik den stoppet, men måtte lade de fire unge køre, da der ikke var nogen beviser.  Jeg havde ikke set ansigter, ej heller bilnumrene.

Sammen med et par politifolk fik jeg tøjret bådene nødtørftigt, slutter den anonyme sejler.

Nu er det alvor! - bom må op

Nu mener flere af de lokale bådejere, at en bom må op til parkeringspladsen - eller at der alternativt må sættes et hegn op til bro 11. Havde det blæst, var der sandsynligvis sket store skader i forbindelse med hærværket.

- Der foregår så meget kriminalitet på havnen, og det får aldrig, af forskellige årsager, nogen mærkbare konsekvenser for dem, lyder det fra sejleren.

- Kunne man udelukke deres biler fra havnen, ville problemerne være løst. De bevæger sig aldrig langt fra deres højt elskede biler, mener en anden sejler.

Der er nu lavet en en politianmeldelse på en af bådene om, at fortøjningerne blev løsnet havnen.

Frustreret sejler: Vanvittigt hærværk

En tredje sejler skriver blandt andet:

- Hvordan kommer vi dette fuldstændigt vanvittige hærværk til livs, vagter på havnen døgnet rundt, aflåst hegn omkring broerne, afspærring med bom om natten til området, hvor der etableres offentlige P-pladser andre steder eller noget helt andet?

- En mulighed kunne være at gå til medierne med det for derved at skabe pres for en løsning på problemet. Ét er sikkert, kan de ikke få deres biler med ind til området, vil de ikke være der.

Manglende respekt og utryghed

Chikanen rammer ikke kun havnens både. Også sejlerne selv er udfordrede og mener, at deres tidligere fristed har skiftet karakter:

- Vi bliver helt sikkert nødt til at gøre noget ved det, da ingen kan leve med denne fuldstændig manglende respekt for andres ejendom og værdier og den utryghed, der er ved at være, når man færdes på havnen. Det fristed, det var tidligere, ser desværre ud til at være væk, hvilket ikke på nogen måde er rimeligt.

- Til info er der videoovervågning på alle de andre havne omkring os, bare ikke hos os efter krav fra kommunen, slutter en sejler.

content-loader
content-loader
content-loader